00
Tidligere artikler » Skrot dit oliefyr og få tilskud til det nye varmeanlæg

Skrot dit oliefyr og få tilskud til det nye varmeanlæg


Fra den 1. marts 2010 kan du ansøge om tilskud til forskellige slags nye varmeanlæg, hvis du skrotter dit gamle oliefyr


Af Søren Bach Rasmussen, 5. februar 2010

Tilskud til udskiftning af oliefyr
Regeringen har afsat en pulje på 400 millioner på finansloven for 2010 til at skifte gamle oliefyr ud med nye og tidssvarende opvarmningsanlæg. Det skønnes at halvdelen af alle danske oliefyr kan skiftes ud. Selv om det umiddelbart kan være en stor investering at skifte varmeanlæg, også selv om der gives tilskud til det, kan investeringen meget hurtigt være tjent hjem igen i sparede varmeudgifter. Regeringen har dog ikke kun indført ordningen for at oliefyrsejerne kan spare penge, men lige så meget for at nedsætte danskernes udledning af CO2.

Betingelserne for at få tilskud
  • Du skal have et oliefyr, som du vil skrotte
  • Du skal eje den ejendom, hvor oliefyret står
  • Der kan kun søges om tilskud til helårsboliger
  • Arbejdet må ikke være påbegyndt, når du søger om tilskud, det vil sige at du først må indgå en bindende aftale om arbejdet, når du har fået tilsagn om tilskud
Hvordan søger jeg om tilskud?
Fra den 1. marts 2010 kan du søge om tilskud elektronisk over internettetpå en hjemmeside, som endnu ikke er oprettet. På Energistyrelsens hjemmeside vil der være links til hjemmesiden.
Du kan også fra den 1. marts ringe til Energistyrelsen og bede om at få tilsendt et skema, som du kan udfylde og indsende. Det telefonnummer, som du skal ringe til vil også komme på ovennævnte hjemmeside.

Forbered din ansøgning

Sammen med ansøgningen skal du indsende et tilbud fra en installatør af det varmeanlæg, som du gerne vil have. Derfor kan du allerede nu begynde at indhente tilbud. Du skal være opmærksom på, at tilbuddet skal være gyldigt, når det indsendes sammen med ansøgningen.
Kontakt også din kommune og hør om der er særlige krav, f.eks. skal der tilladelse fra kommunen til at nedgrave et jordvarmeanlæg. Der kan også være tilslutningspligt til naturgas eller fjernvarme i dit område.

Hvad kan jeg søge om tilskud til og hvor meget kan jeg få?


Varmeanlæg Tilskuddets størrelse, enfamiliehuse Tilskuddets størrelse, flerfamilieboliger
Jordvarme 20.000 kr. 25 % af investeringen, dog højst 10.000 kr. pr. boligenhed
Luft til vand varmepumpe 15.000 kr. 25 % af investeringen, dog højst 10.000 kr. pr. boligenhed
Fjernvarme 10.000 kr. 25 % af investeringen, dog højst 10.000 kr. pr. boligenhed
Solvarmeanlæg*) 25 % af investeringsomkostningerne 25 % af investeringsomkostningerne

*Solvarmeanlægget kan kombineres med nyt oliefyr, naturgasfyr eller træpillefyr. Der er dog kun tilskud til solvarmeanlægget

 Læs mere:


SEOP - Kymervej 34 - 4140 Borup - Mail: webmaster@sparenergiogpenge.dk