00
Tidligere artikler » Regn ikke med din bils forbrugstal

Regn ikke med din bils forbrugstal


Bilers officielle forbrugstal er fastsat under standardforhold. Dit eget forbrug vil altid være højere og vil afhænge af din kørestil og mange andre forhold


Af Søren Bach Rasmussen. 31. august 2010

Hvordan fastsættes bilers forbrugstal?
Bilers brændstofforbrug fastsættes efter nøje standardiserede forhold og har derfor ikke ret meget med forbruget under praktiske forhold at gøre. Forbrugstallet fastsættes ikke af bilfabrikanterne, men af store uafhængige laboratorier efter en EU-norm, som har været gældende siden 1991. Da forbrugstallet fastsættes efter standardforhold på et laboratorium, det vil sige uden vindmodstand, på ensartet belægning og under ens temperaturforhold har testresultatet ikke ret meget med forbruget ved daglig kørsel at gøre.

Kan jeg bruge bilens forbrugstal til noget?
Selvfølgelig kan du det. Du kan bruge det til at sammenligne de forskellige bilmærkers forbrug. Hvilken bil bruger meget benzin og hvilken bil bruger ikke ret meget benzin. Du kan bare ikke basere dit daglige benzinforbug og dit budget på tallene. Dit benzinforbrug afhænger af mange ting:
  • Din kørestil - kører du sportsligt og agressivt med mange hurtige accellerationer og mange opbremsninger?
  • Antal koldstarter - en bil bruger væsentligt mere brændstof så længe motoren ikke er gennemvarm
  • Korrekt dæktryk - en bil bruger væsentligt mere brændstof, hvis dæktrykket er for lavt
  • Bilens luftmodstand - har du tagboks, tagbagagebærer eller cykelstativ på bilen. Alt hvad der øger bilens luftmodstand koster ekstra brændstof
  • Ekstra vægt i bilen - ekstra vægt, det være sig passagerer eller gods, koster også på brændstofkontoen
  • Aircondotion, sædevarme eller vinduesvarme. Alt hvad der bruger ekstra el koster på brændstofkontoen
  • Vejbelægning - kører du meget på grusvej eller er din kommune ikke så god til at vedligeholde vejen? Dit forbrug afhænger af de forskellige belægninger
  • Motorvejskørsel - ved hastigheder over 80 km/t stiger din bils brændstofforbrug drastisk. Overhold derfor hastighedsgrænserne eller kør endda lidt langsommere, hvis du vil spare på brændstoffet
Artikler om afprøvning af biler
Motorjournalister laver jævnligt test af forskellige bilmærker, men heller ikke deres brændstofforbrug kan du bruge til så meget, da de skal afprøve bilen under mange forskellige forhold. Dog ligger deres forbrugstal nok tættere på det forbrugstal, som du vil have i den samme bil, men du skal være klar over at motorjournalisternes afprøvning er meget langt fra at være standardiserede, så de forskellige journalister vil få vidt forskellige resultater.
F.eks. har Politiken netop lavet en afprøvning af to forskellige sparebiler, en Opel Corsa og en VW Polo. De officielle forbrugstal på bilerne var henholdsvis 27 og 30,3 km/l, Men ingen af de to biler kom i prøvekørslen op over 22 km/l (hvilket vel egentlig er meget godt)

Læs mere:

SEOP - Kymervej 34 - 4140 Borup - Mail: webmaster@sparenergiogpenge.dk