Pas på fugten i huset
Vintertid er tid for duggede ruder og mørke skjolder på væggene
Af Søren Bach Rasmussen, 2. februar 2011
Er dit hus tæt og velisoleret
Bor du iet et nyt, tæt og velisoleret hus behøver du ikke at læse videre. Bor du derimod i et gammelt hus med duggede ruder er der god grund til at løbe denne artikel igennem.
Fysikken og biologien bag fugtproblemerne
Fysikken bag fugtproblemerne er rimelig simpel, men derfor kan det alligevel være svært at afhjælpe problemerne. Kold luft kan indeholde mindre vand end varm luft. Afkøles luften, f.eks. ved et vindue eller en kold væg, fortættes fugten i den varme luft på vinduet eller væggen og danner kondensvand. Vand på vinduerne eller på væggen giver anledning til vækst af skimmelsvamp, som dels farver vinduesrammen eller væggen sort, dels kan give en række helbredsmæssige problemer, fordi svampen danner en række giftstoffer. Huller i husets dampspærre kan ligeledes give nogle fugtproblemer, blot dybere inde i husets konstruktion. Der kan ske det, at den varme og relativt fugtige indeluft siver gennem isoleringen og fugten kondensere så inde i isoleringen, når luften afkøles tilstrækkeligt. Derefter kan kondensvandet trænge ind i trækonstruktioner eller løbe ned i bunden af væggen og give anledning til skimmelsvamp eller endda råd og svamp i huset. Det kan være temmelig meget vand, som det drejer sig om. Ved 20 grader kan luften indeholde 17 gram vand pr. m3, mens luften ved 5 grader kun kan indeholde 9 gram vand pr. m3. I et hus på 100 m2 er det altså 1,5-2 liter vand, som i teorien kan havne på dine kolde flader, hvis indeluften køles af. Hvor meget vand, som i realiteten havner på vinduerne eller på en kold væg, afhænger dog af mange ting, blandt andet ventilationen i huset. Ofte er der fugtproblemer hvor der er stillestående luft bag reoler og skabe, som står op ad en kold ydervæg.
Hvordan løses problemerne?
Der er mere eller mindre radikale måder at løse problemerne på. Er der fugt på vinduerne kan problemet helt simpelt løses ved daglig aftørring af vinduet. I den her vintertid med streng frost kan der være dug selv på lavenergiruder. Daglig aftørring af vinduerne, når det er frostvejr udenfor, kan faktisk bringe fugtighedsprocenten inde i huset ned og dermed forebygge mange fugtproblemer. Men lad nu vær med at hænge kluden til tørre på radiatoren uden at vride den først, ellers sender du bare fugten tilbage på vinduerne igen.
Bor du i et ældre hus, hvor man ikke gjorde så meget ud af dampspærren er det bedste at udlægge en helt ny dampspærre (f.eks. 0,15 mm plastfolie) på den varme side af isoleringen (altså indefra). Hvis de indvendige vægge er malet med flere lag plastmaling kan det være tilstrækkelig dampspærre, selv om det ikke opfylder de formelle krav til en dampspærre. Statens Byggeforskningsinstitut har desuden vist at dampspærre ikke er så kritisk, hvis der isoleres med papiruld, hvis nogle særlige betingelser er opfyldt. F.eks. skal ydersiden af huset være mere diffussionsåben end indersiden.
Den helt radikale løsning er at udskifte alle vinduer med lavenergiruder og isolere huset på væggene udvendigt, på loftet og i kælderen. Det er dog de færreste, som har ressourcer, lyst og energi til en sådan renovering. I stedet kan man starte med de mest oplagte muligheder. En god idé kunne være at starte med at få termofotografieret huset, så du får klarlagt husets svage steder. Samtidig kan du spare penge på varmeregningen. Ofte er fugt og isoleringsproblemer tæt forbundet.
|