Kyoto-landsbyen, nye huse med solceller og fokus på økonomi
Kyoto-landsbyen er et nyt bofællesskab med individuelle huse, varmepumper og solceller på taget. Produktionen af strøm fra solcellerne har foreløbig oversteget alle forventninger
af Søren Bach Rasmussen — 02.08.2009
Solceller varmer huset op
I et nybygget parcelhuskvarter ved stationsbyen Borup på midtsjælland ligger landsbyen Kyoto, omkranset af støvede veje og byggerod. Landsbyen består af 25 svenske typehuse og et fælleshus, alle med solceller på taget. Solcellerne er beregnet til at levere strøm til husenes luft-til-vand varmepumper, som igen skal levere varme til husene om vinteren.
Varmepumpen fordobler energien fra solcellerne
En varmepumpe fungerer som en slags omvendt køleskab og henter energien til opvarmning fra udendørsluften. Strømmen fra solcellerne bruges kun til at drive varmepumpen og ikke til egentlig opvarmning. Det betyder, at varmepumpen leverer to-tre gange så meget energi til huset, som den får fra solcellerne. Det gør det mere rentabelt at bruge solceller til at levere strøm til varmepumpen.
Husene er fritaget for tilslutningspligt
Husene ligger i et fjernvarmeområde, men er fritaget for tilslutningspligt, fordi husene kan kategoriseres som lavenergiklasse 2 på grund af solcellerne og god isolering. På den måde spares tilslutningsgebyr og faste, årlige afgifter til fjernvarmen.
Uafhængig energiproduktion er vigtig
Klaus Jensen, som er formand for bestyrelsen i byggeforeningen for Kyoto-landsbyen, siger:
"Byggeforeningen har prioriteret et lavt energiforbrug højt. Husene er så velisolerede, at de faste udgifter til fjernvarme ville veje tungt i økonomien i forhold til den mængde energi, som husene egentlig har behov for. Med et kreditforeningslån ligger vores varmeudgift fast i mindst 30 år og solcellerne kan måske ovenikøbet levere en del strøm til husenes øvrige elforbrug."
Høj elproduktion fra solcellerne i 2009
I diagrammet nedenfor kan du se den gennemsnitlige produktion fra solcellerne på hvert hus i Kyoto-landsbyen i april, maj og juni 2009. Produktionen har ligget på 14 kWh om dagen pr. hus i de tre måneder. En almindelig husholdning bruger til sammenligning 10-12 kWh om dagen.
Et års elproduktion på et halvt år.
Solcellerne er dimensioneret til kun at levere strøm til varmepumpen. Solcellerne vil i 2009 på bare seks måneder levere al den strøm, som varmepumpen skal bruge, hvis produktionen fortsætter på samme niveau i de næste tre måneder. Den strøm, som bliver produceret resten af året kan Kyoto-landsbyens beboere bruge til at nedsætte deres el-regning.
Netto-målingsordningen
Du kan ikke sælge strøm fra solceller, men takket være netto-målingsordningen (se faktaboks) er det ligegyldigt, hvornår du bruger strømmen. Hvis du har solceller, kan du derfor gemme strøm fra sommerens mange solskinstimer til vinterens mørke tid.
Stor investering i hvert hus
Produktion af elektricitet med solceller er dyr, fordi solceller er dyre i anskaffelse. Hvert hus koster omkring 2,2 millioner kr. med fælleshus og hvert solcelleanlæg koster 150.000 kr. Det er derfor godt for projektets økonomi, at produktionen af strøm fra solcellerne er højere end forventet, så beboerne kan spare penge på el-regningen.
Økonomi og miljøbevidsthed kan nemt forenes
Kyoto-landsbyen er et godt eksempel på, at økonomi og miljøbevidsthed sagtens kan gå hånd i hånd. Ved at kombinere solceller og varmepumper er det lykkedes beboerne i Kyoto-landsbyen at få deres varmeudgift til at ligge fast i mange år ud i fremtiden. De kan desuden få en sidegevinst i form af overskudsproduktion af el, som de kan bruge til at nedsætte deres elregning på en miljørigtig måde.
|