Klimakomissionen sætter kursen
Regeringens klimakommission lægger lige så meget vægt på udgifterne til energi, som på klimaet
Af Søren Bach Rasmussen, 7. september 2010
Hvordan skal vores energiforbrug ændres?
Kommissionen kommer med en række forslag til, hvordan fremtidens energisystem kommer til at se ud:
- Vi skal tilstræbe at vores hus kun bruger halvt så meget energi til opvarmning. Samtidig skal vores energiforbrug til transport sættes ned uden at der dog er foreslået et mål for energinedsættelsen
- El bliver "hovedenergiformen" i fremtiden. Idag udgør elforbruget 20 % af vores energiforbrug i fremtiden skal denne procentdel øges til 40 - 70 % af energiforbruget
- Havvindmøller bliver centrale i energiforsyningen og skal levere op til 50 % af vores energiforbrug
- Elforsyningen skal være intelligent og f.eks. elbiler skal oplades når vinden blæser. Elforbindelserne til udlandet skal udbygges, så vi i højere grad kan afsætte vores vind-elektricitet, når det blæser og hente strøm fra f.eks. vandkraftværker (og atomkraftværker...), når det ikke blæser
- Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle i transportsektoren (bio-etanol) og som backup for vindmøllerne, når det ikke blæser
- Husene skal opvarmes med eldrevne varmepumper, som drives af strøm fra vindmøller eller med fjernvarme. Fjernvarmeværkerne skal hente energien fra biomasse, geotermi, solvarme og varmepumper
- Transportsektoren er et vanskeligt område, men der foreslåes elbiler og biomasse-drevne biler
To store udfordringer
Klimakommissionen fastslår at der er to store udfordringer i klima- og energipolitikken.
- Den første udfordring er de mennbeskeskabte klimaforandringer. For at undgå markante ændringer af vores klima, som kan betyde naturkatastrofer både her, og i andre lande er det nødvendigt at vi begrænser vores udledning af drivhusgasser. Her er det især afbrænding af fossile brændsler, som der fokuseres på. I dag udgør fossile brændsler 80 % af vores energiforbrug. Dette bør begrænses til 5-20 % af vores energiforbrug i 2050
- Den anden udfordring er, at ressourcerne af fossile brændsler, som olie, gas og kul er begrænsede og allerede indenfor en kort årrække vil olieproduktionen være for nedadgående. Derre forstærkes af, at verdens befolkningsantal er stigende, at EU samlet har en forholdsvis begrænset mængde fossile brændstofressourcer til rådighed og at de fossile resourcer derfor må importeres fra regimer, som ikke deler vores ideer om demokrati m.m. Den begrænsede mængde fossile ressourcer vil uundgåeligt medføre store prisstigninger. For Danmarks vedkommende er produktionen af olie og gas fra Nordsøen for nedadgårnde, hvilket vil betyde at Danmarks status ændres fra energieksportør til energiimportør, hvilket betyder en stor udfordring på det økonomiske område med store udsving på olieprisen.
Det kan være, at man ikke finder dokumentationen for menneskeskabte klimaændringer overbevisende. I så fald vil den anden begrundelse med øget rift om de begrænsede fossile ressourcer med de deraf forbundne økonomiske udfordringer være argument nok til at gøre en indsats på energiområdet.
Bevar velfærden og brug mindre energi
Konsekvensen af omlægningen af vores energisystem bliver ikke, at vi skal til at bo i jordhuler. Derimod vil omlægningen betyde, at vi fortsat kan bevare vores velfærd, men at vi vil begrænse og effektivisere vores forbrug af energi betydeligt. Effektiviseringen gælder både vores nuværende forbrug af fossil energi og vores fremtidige forbrug af vedvarende energi. I dag bruger vi gladeligt 40 % mere energi end vi har brug for, så der er et stort råderum for at effektivisere energiforbruget.
Energiforbruget vil ændre sig
Fremover vil energiforbruget ændre sig fra fortrinsvis fossile energikilder til overvejende brug af elektricitet. Elektricitet kan fremstilles på mange måder ved hjælp af vedvarende energikilder. Som eksempel kan nævnes:
- Vindmøller
- Bølgekraftanlæg
- Solceller
- Biomassedrevne kraftværker
Forbruget af energi vil fremover ændrer sig fra fortrinsvis fossile energikilder til eldrevne varmepumper, elbiler og meget andet.
Den helt store udfordring
Den helt store udfordring på omlægning af energiforbruget er uden tvivl transportsektoren. På de andre områder er en stor del af omlægningen allerede foretaget, f.eks. på opvarmningsområdet. På transportområdet er der stor usikkerhed om, hvad energiforbruget vil være baseret på. Vil det være elbiler, biobrændstof eller noget helt tredje? Og hvad med lastbil og søfartstransporten? Eldrevet bliver det næppe. Kommissionen har da heller ikke lagt sig fat på den fremtidige transportpolitik, men peger på en række usikkerheder. Vil der være biomsse nok til transportsektoren? Vil elbiler kunne afløse den nuværnde bil-type?
Hvad med økonomien?
Økonomien ved omlægningen af energisystemet fra fossil energi til vedvarende energi er forbundet med stor usikkerhed, da tidsperskektivet er meget langt (2050). Men samlet set ser det ikke ud til, at omlægningen får den store økonomiske betydning. Kommissionen regner med at omlægningen af energiforsyningen til ikke-fossile energikilder vil betyde en merudgift på bruttonationalproduktet i 2050 på en halv procent. Merudgiften er, som sagt, usikker og kan både blive større eller mindre. Begrænsningen i merudgifterne er hjulpet godt på vej af, at udgifterne til fossile brændsler forventes at stige markant i perioden.
|