00
Tidligere artikler » Klima og energi - hvad skal vi?

Klima og energi - hvad skal vi?


Klimakonferencen i København er lige startet, men handler det kun om klimaet?


Af Søren Bach Rasmussen, 8-12-2009

Klimaændringerne
Der er ingen tvivl om, at klimaændringerne er menneskeskabte. Tusindevis af forskere verden over er enige og du kan selv konstatere klimaændringerne, hvis du besøger områder, som har store gletchere eller andre områder, som let påvirkes af klimaændringer. Statistikken over vejrfænomener og temperaturforhold verden over bekræfter også at jorden går mod varmere tider. Årsagen er temmelig indlysende: Vi hatr gennem små hundrede år brændt flere millioner års deponering af kulstof af, i form af olie, kul og naturgas.

Er klimaændringerne vores eneste problem?
Nej, faktisk er der et problem, som er næsten lige så alvorligt, men som vi ikke taler så meget om. Fossile energikilder, som olie, kul og naturgas er begrænsede ressourcer og de seneste skøn over reserverne siger at olieproduktionen kulminerer om mindre end ti år, naturgas har vi til lidt længere tid, mens der er kul til vores levetid. Når olieproduktionen kulminerer vil der ske det, at efterspørgslen stiger og udbuddet falder. Simpel handelsøkonomi siger, at så stiger prisen. Prisen på olie risikerer således at stige til et hidtil ukendt niveau og kan være en økonomisk bombe under vores nuværende velstandssamfund.

Hvad skal vi gøre?
Der er mange grunde til at fremme en bæredygtig energiproduktion og det er også derfor, at der er så mange kloge hoveder forsamlet i København lige nu. Hvad de ender op med at beslutte er ikke godt at vide, men her er i al beskedenhed et par forslag til, hvad der kan vedtages for at dæmpe problemerne:
  • Skat på fossilt brændstof "ved kilden". Provenuet fra skatten kan bruges til forskellige projekter til fremme af vedvarende energi, f.eks. nedenstående forslag om overrisling med afsaltet havvand. En fordyrelse af fossit brændstof vil gøre alternativ energiproduktion mere rentabel og konkurrencedygtig.
  • Overrisling af store arealer f.eks. i Nordafrika og Sahara med afsaltet havvand. Energien til afsaltningen og transport af vandet kan hentes med solkraftværker placeret i Sahara. Ved brug af vandbesparende vandingsformer, som siveslanger eller drypvanding kan vanding foregå om dagen, hvor der er rigeligt med solenergi. De overrislede arealer kan bruges til grønsagsproduktion og andre højværdiprodukter og kan skaffe arbejde og indkomst til store befolkningsgrupper, som ellers er hårdt ramt af klimaændringer. Endelig vil en overrisling af store arealer kunne medføre en positiv klimaændring i Sahara
  • Stop for skovrydning og -afbrænding rundt omkring på kloden og udvidelse af skovarealet i både tropiske og tempererede områder. Skovene indeholder store mængder deponeret kulstof, som frigives til atmosfæren som CO2 ved afbrænding
SEOP - Kymervej 34 - 4140 Borup - Mail: webmaster@sparenergiogpenge.dk