00
Isolering
Genvej til de enkelte afsnit på denne side:
  1. Værd at vide, når du isolerer
  2. Vær omhyggelig med dampspærren
Genvej til undersiderne:
  1. -Isolering, spar penge næsten gratis
  2. -Isolering, invester lidt og spar penge
  3. -Isolering, invester meget og spar penge
Nyheder og artikler om isolering:
Billede af isolering af vinduesparti

1. Værd at vide, når du isolerer


Der er mange ting, som du skal  tænke på, hvis du vil isolere dit hus


Teknikken ved isolering afhænger meget af, hvilket slags hus du bor i. Hvis du er i tvivl om, hvilke muligheder der er for isolering i dit hus: Kontakt en energikonsulent eller energirådgiver (se nedenfor)

Der er i Danmark bygget en halv million parcelhuse mellem 1960 og slutningen af 1970'erne. Disse, og ældre huse kan mange gange isoleres i en grad, så man både får en bedre komfort og  sparer mange penge på varmeregningen. Investeringen er ofte tjent hjem på 4-5 år og derefter er gevinsten lige ned i foret. I tilgift får du bedre komfort i huset med færre trækgener, mindre kolde gulve og mindre kuldenedfald fra vinduerne.

Typer af isolering
Isolering på den her hjemmeside omfatter:
  • Bygningsisolering (loft-væg-gulv)
  • Isolering af varmerør
  • Vinduer
Isoleringsmaterialer
Det er ikke selve isoleringsmaterialet, som isolerer, men den stillestående luft i materialet. Pas derfor på, ikke at presse isoleringen mere sammen end den er godkendt til, så mister materialet nemlig en del af isoleringsevnen.

Der findes flere, traditionelle materialer:
  • Glasuld, som består af tynde, sammenlimede glasfibre
  • Stenuld, mineraluld eller rockwool, som består af tynde, sammenlimede stenfibre
  • Perlite: Er et vulkansk materiale, som leveres som granulat
Fælles for materialerne er, at de er modstandsdygtige mod brand, men er meget energikrævende at fremstille.
De senere år er der kommet flere alternative materialer frem, som har det til fælles at de er meget mindre energikrævende at fremstille:
  • Styropor eller flamingo: Styropor til bygningsbrug er imprægneret mod brand, men der er krav om en speciel brandhæmmende overflade, som gipsplader eller puds af en vis tykkelse. Der er bygget enkelte lavenergihuse i Danmark af styropor, se nedenfor. Styropor har dog været brugt i mange år til indstøbning i gulve.
  • Papiruld: Er fremstillet af gamle aviser eller pap og imprægneret mod brand og godkendt til bygningsbrug. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut isolerer papiruld knapt så godt som mineraluld. Der skal derfor isoleres med et tykkere lag af papiruld for at opnå samme isoleringsevne, som med mineraluld. Til gengæld giver papiruld en bedre fugtighedsregulering i bygningen end mineraluld og dampspærren er knapt så vigtig ved isolering med papiruld. Det er dog vigtigt at den yderste del af bygningskonstruktionen tillader fugtighed at passere (er diffusionsåben). Se desuden punkt 2 om dampspærre
Desuden er der en række alternative isoleringsmaterialer, hvoraf nogle ganske vist har været brugt i mange år, men som ikke lever op til nutidens krav om brandsikkerhed. Anvendelse af dem kræver derfor dispensation:
  • Hampefibre
  • Hørfibre
  • Søgræs
  • Fåreuld
Hvad kræver reglerne
Ved tilbygninger og større ombygninger er der særlige krav til bygningens energiforbrug efter bygningsreglementet - spørg din kommune.

Energiklasser
Bygninger inddeles nu i energiklasser:
  • Energiklasse B1: Er den klasse, som nye huse, som er bygget efter det gældende bygningsreglement placeres i.
  • Lavenergiklasse 2 eller A2: Er et hus, som bruger 25 % mindre energi end et B1 hus. Et A2 hus eller derunder skal fritages for eventuel tilslutningspligt til fjenvarme eller naturgas i det område, hvor huset ligger.
  • Lavenergiklasse 1 eller A1: Er et hus, som bruger 50 % mindre energi, end et B1 hus.
  • Passivhus: Er ikke et dansk begreb, men dækker huse, som bruger 75% mindre energi end et B1 hus og der er ikke behov for et traditionelt opvarmningssystem, da varmen kommer fra aktivitet i huset (computere, bad, madlavning etc.). Passivhuse er forholdsvis sjældne i Danmark, mens vores nabolande syd og nord for Danmark har relativt mange passivhuse.
  • Plus energi hus: Er et hus, som producerer mere energi end det forbruger. Der er bygget ganske få plus energi huse i Danmark og typen er stadig for kostbar for almindelige mennesker som byggeprojekt på grund af den avancerede teknologi, som indgår i huset.
  • Ældre huse indgår i energimærkningen i forbindelse med salg og placeres i klasser fra B2 til G2 med B2 som den mindst energiforbrugende klasse.
Bemærk iøvrigt, at det er den tilførte energi, som indgår i klassificeringen, mens energi fra solvarmeanlæg, solceller, jordvarme etc. ikke indgår i beregningen, bortset fra elektricitet, som bruges til at drive cirkulationspumper, jordvarmeanlæg etc..

Nyt varmeanlæg?
Hvis du overvejer at udskifte dit varmeanlæg er det vigtigt at isolere huset og skifte vinduer først. På den måde kan du spare mange penge ved at undgå at købe et varmeanlæg, som er for stort og du får et bedre indeklima uden træk og kuldegener.

Find de svage steder i dit hus
Med moderne teknik kan man nemt finde de svage steder i dit hus,hvor varmen siver ud. Termoforografering hedder teknikken og består i, at man med et kamera tager infrarøde billeder af dit hus. Termofotografering kan afsløre temperaturforskelle på 0,2 grader og kan afsløre hvor i dit hus varmen siver ud. En termofotografering med tilhørende rapport koster mellem 2.500 og 5.000 alt efter om du kun vil have huset fotograferet eller vil have en afsluttende rapport og varmetabsberegning.

Big brother watching you!
Enkelte kommuner arbejder med at termofotografere huse fra luften. Billederne vil blive lagt på nettet, så man kan se om ens hus  (eller naboens...) taber meget varme. Eksperter mener dog at lufttermofotografiering er forbundet med så mange fejl, at det har begrænset eller ingen værdi.

Pas på!
Under alle omstændigheder: Kontakt dit forsikringsselskab før du starter en isolering af dit hus. Skader på grund af forkert udført isolering kan være meget dyre og måske dækker dit forsikringsselskab ikke!


Læs mere (bog): "Bogen om huset" af Søren Vasegaard, Borgens forlag.
Flere kapitler om principper ved isolering.
Læs mere (på nettet):

Til toppen af siden


2. Vær omhyggelig med dampspærren


 

Jo mere du isolerer huset, jo mere vigtig er en tæt dampspærre


Princippet i en dampspærre
Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Dampspærren sikrer huset mod fugtskader fordi den forhindrer den varme og forholdsvis vandholdige luft fra husets indvendige del i at trænge ud gennem isoleringen og danne kondens i isoleringen. Kondens i isoleringen kan i værste fald give skimmelsvamp og alvorlige råd- og svampeskader i huset. Dampspærren kan være alukraft papir eller 0,15 mm plastic (polyethylenfolie). Dampspærren placeres på den varme side af isoleringen.

Beskyt dampspærren
Dampspærren kan med fordel placeres et stykke inde i konstruktionen, så den ikke så nemt bliver beskadiget ved opsætning af skilderier, stikkontakter etc.. Den må dog højst placeres 1/3 inde i forhold til den samlede isoleringstykkelse.

Dampspærre og ældre huse
I ældre huse er der ofte slet ingen dampspærre eller også er dampspærren perforeret af mange års skilderiopsætning på væggen, trækning af telefon- og elledninger og mange andre aktiviteter i huset. Mange lag plasticmalig, pudsning, og visse tapettyper kan virke som dampspærre, så måske er en nyopsætning af dampspærre ikke strengt nødvendig ved en efterisolering.

Papiruld og dampspærre
Fabrikanter af papiruld siger at det ikke er nødvendigt at bruge dampspærre ved papiruldsisolering og Statens Byggeforskningsinstitut har også konkluderet på baggrund af undersøgelser af fugtforholdene i forskellige typer isolering at dampspærre ikke er nødvendig ved isolering med papiruld, så længe konstruktionen er lufttæt og der er et passende forhold mellem diffusionstætheden i den indvendige beklædning og i vindspærren. Det vil sige at vindspærren skal være diffusionåben og den indvendige beklædning skal være forholdsvis diffusionstæt.

Dampspærre diskuteres stadig
Værdien af en dampspærre diskuteres stadig blandt fagfolk, især værdien af dampspærre i ældre huse. Under særlige vejrforhold kan en dampspærre give fugtproblemer om sommeren ved at fugtig luft trænger ind udefra og kondenserer på bagsiden af dampspærren. Denne fugt har meget svært ved at komme væk fra vægkonstruktionen igen og kan i værste fald give råd- og svampeskader.

Dampspærre i sommerhuse
I sommerhuse skal der ikke være dampspærre, fordi sommerhuse ikke er opvarmet en stor del af året. Temperaturen inde i sommerhuset kan derfor være lavere end den udendørs temperatur og det giver risiko for kondensdannelse på bagsiden af en eventuel dampspærre.

Sprækker skal tætnes

I ældre huse kan der ofter passere luft gennem sprækker, hvor loft og væg eller gulv og væg støder sammen. Tætning med acrylfugemasse langs med disse sprækker kan gøre huset meget mere tæt og fjerne en del gener ved træk.

Ydervæggens overfladetemperatur
Når du isolerer huset ændrer du ydervæggens overfladetemperatur fra forholdsvis varm til en temperatur tæt på udeluftens temperatur. Denne temperaturændring har stor betydning for konstruktionen.

Fugt skal væk
Det derfor vigtig at fugt, som alligevel er trængt gennem en ikke-eksisterende eller måske ikke helt tæt dampspærre kan forlade ydervæggen til udeluften.

Ydervæggen skal være diffusionsåben
Hvis overfladen af ydermuren er diffusionstæt, vil det sige at vanddamp har meget svært ved at trænge gennem overfladebehandlingen på ydermuren.

Fugt og frost er en dårlig kombination
Så sker der det at fugten ophobes i væggen lige under overfladebehandlingen og hvis der kommer bare en enkelt nat med frost, så fryses vandet, udvider sig og sprænger overfladebehandlingen af. Der kan også ske det, at store pudsflader falder af huset. Det er derfor vigtig at den udvendige overefladebehandling er så diffussionsåben som muligt

Læs mere:

Til toppen af siden

SEOP - Kymervej 34 - 4140 Borup - Mail: webmaster@sparenergiogpenge.dk