Er atomkraft løsningen på vores energiproblemer?
Atomkraft nævnes ofte som en billig, stabil og forureningsfri energikilde, men er det nu også rigtigt?
Af Søren Bach Rasmussen, 17. august 2010
Billig?
Erfaringerne viser at det ofte går med udgifter til bygning af atomkraftværker, som med andre offentlige anlægsinvesteringer: De bliver meget dyrere end man oprindeligt regnede med. I Finland er det franske firma Areva ved at opføre et atomkraftværk, som nu er to år forsinket. Værket skulle koste 22 milliarder at opføre, men nu anslår man, at værket kommer til at koste 43 milliarder. Til sammenligning og omregnet til nutidskroner har storebæltbroen kostet omkring 35 milliarder kr. Økonomiske beregninger viser, at atomkraftens konkurrencedygtighed er meget afhængig af renteniveauet: Ved et renteniveau på 5 % anses atomkraft for at være konkurrencedygtig med andre energiformer, mens det ved et renteniveau på 10 % ikke er tilfældet. I beregningerne på atomkrafts rentebilitet indregner man skønsmæssige udgifter til deponering af affald og til nedrivning af værket
Stabil energikilde?
Atomkraft er langt fra stabil. I Sverige har man store driftforstyrrelser på atomkraftværkerne. I vinter var flere svenske atomkraftværker ramt af driftforstyrrelser og nedsat produktion i adskellige måneder. Ligeledes har der været driftforstyrrelser på de ældre atomkraftværker i Nordtyskland. I forhold vindkraft og mange andre vedvarende energiformer er atomkraft dog relativt stabil.
Miljøvenlig?
Det bedste man kan sige om atomkraft er, at det leverer CO2 fri energi. Man regner med at atomkraft i EU sparer miljøet for udledning af 300-500 milloner ton CO2 om året, hvilket svarer til hele EU's personbilstransports udledning i 1995.
Uranudvinding, som råstof til atomkraftværker, giver anledning til spredning af uranholdigt støv, som er radioaktivt. Desuden kan det give anledning til spredning af andre forurenende stoffer afhængig af sammensætningen af de bjergarter, som uranen ligger i. På Grønland vedtog man i 2008 i Landsstyret at tillade fortsat undersøgelse af mineralforekomsterne i Kvanefjeld i Sydgrønland. Grønland har et generelt forbud mod udvinding af uran, men mineselskabet satser på at landsstyret vil ophæve dette forbud, da de foreløbige undersøgelser har vist et forholdsvis stort indhold af uran og sjældne mineraler i Kvanefjeldet. Alene værdien af uran fra Kvanefjeldet skulle udgøre 55 milliarder. Der er nogle, især beboere i området, som frygter for store skader på det følsomme arktiske miljø omkring Kvanefjeldet. Mineprojektet vil også kræve anlæg af en vej, en dybvandsshavn og to fabrikker, foruden selve minedriften.
Selve driften af atomkraftværkerne har gennem tiden givret anledning til flere alvorlige ulykker. Sikkerheden omkring nye atomkraftværker er dog blevet væsentligt forbedret gennem de senere år. Fortidens ulykker spøger dog stadig. Således har der netop været frygt for spredning af radioaktivt materiale fra ulykken ved Tjernobyl, som følge af tørke og skovbrande i det store område, som er afspærret på grund af radioaktiv forurening ved Tjernobyl. Kun de meteorlogiske forhold, som vindretning og nedbør forhindrer at forureningen spredes til store landområder i Vesteuropa. Ved selve ulykken fik man nedfald af radioaktivt materiale blandt andet i Lapland i Nordsverige, så risikoen for ny spredning er absolut til stede.
Deponering af atomaffald?
Udover udvindingen af det uran, som skal bruges til atomreaktoren giver også bortskaffelsen af atomaffald anledning til problemer. Atomaffald skal deponeres sikkert i hundreder, måske tusinder af år, hvis ikke det skal udgøre en radioaktiv risiko for vores efterkommere. I Danmark talte man om deponering i salthorste dengang diskussionen om atomkraft var på sit højeste. I dag regner man salthorste for at være den mest ustabile geologiske formation, som findes i den danske undergrund, så deponering i sådanne horste må stærkt frarådes. Salthorste i undergrunden dannes ved at saltlag i undergrunden skydes op mod overfladen, når saltlaget bliver trykket af de omkringliggende jordlag. I Tyskland har man i blandt andet Asse deponeret atomaffald i gamle saltminer i en salthorst. Disse depoter giver nu store problemer i området, fordi det meget agressive miljø i saltminerne har nedbrudt beholderne, grundvandet er trængt ind i saltminerne og affaldet truer nu med at forurene grundvandet, så det radioaktive affald bliver spredt over et stort område og måske kommer frem til overfladen. Tyskland overvejer en bjergning og omdeponering af affaldet , hvilket ventes at koste omkring 4 milliarder euro.
Affaldet fra det nye atomkraftværk i Finland skal opbevares i klippehuler i den finske undergrund. En deponering, som virker langt mere sikker og stabil.
Er atomkraft løsnngen?
Der er ikke noget klart svar. Det er vanskeligt at beregne alle faktorer ved atomkraft og hvordan fastrslår man de miljømæssige udgifter og affaldsudgifterne, de kendte såvel som de ukendte? Faktum er, at vores energiforsyning i høj grad allerede bygger på atomkraft. Selv om vi ikke har atomkraft i Danmark får vi alligevel strøm fra atomkraftværker i Sverige,Tyskland og andre lande. Strøm, som vi ikke kan undvære, når andre energiformer har nedsat produktion. Især vores vindmøller producerer jo strøm, som vinden blæser. I vindstille perioder er vi ofte nødt til at importere strøm fra atomkraftværker. For de omkostninger, som er forbundet med bygning afatomkraftværker kan man ganske vist bygge rigtig mange vindmølleparker og andre vedvarende energianlæg og når først de vedvarende energianlæg er bygget, er vedligeholdelsesudgifterne begrænsede, energien er billig og garanteret forureningsfri. Der kommer ikke nogen uforudsete ekstraudgifter til i forbindelse med deponering og forurening.
Men man kan ikke komme udenom at nedsættelse af vores CO2 udledning ikke kan ske uden atomkraft. Ingen alternative energiformer kan erstatte atomenergi i den størrelsesorde, som er nødvendig. Derfor må vi acceptere de anlæg, som er i drift i dag, men vores energiforsyning må efterhånden omstilles til vedvarende energi, så vi slipper for de usikkerhedsmomenter og risici, som er forbundet med atomkraft.
|