Danmarks nye råstof
Danmarks oliereserver i Nordsøen er for nedadgående, men nu tegner et nyt råstof sig i horisonten
Af Søren Bach Rasmussen, 15. september 2010
Halm er måske fremtiden for Danmarks råstofforsyning
Firmaet Inbicon ved Kalundborg er godt i gang med at fremstille 2. generations biobrændstof på basis af halm. Såkaldt 1. generations biobrændstof blev fremstillet på basis af råvarer, som ellers kunne anvendes til fødevarer, majs, hvede eller sukkerrør. 1. generations biobrændstof var derfor udsat for meget kritik, fordi den store mængde, som skulle anvendes til biobrændstof, kunne påvirke fødevarepriserne og fødevareforsyningen. 2. generations biobrændstof derimod, fremstilles af affaldsprodukter fra landbrugs- eller skovbrugsproduktionen og er derfor kun i konkurrence med afbrænding af biomasse, som det ovenikøbet supplerer, idet et af biprodukterne fra fremstilling af 2. generations biobrændstof kan bruges som biobrændsel i fastbrændselsanlæg. Firmaet Inbicon er ikke det eneste firma, som arbejder med fremstilling af 2. generations biobrændsel, men er nok det firma, som er længst fremme med kommerciel produktion.
Inbicon er en underafdeling af DONG
Inbicon er etableret under DONG Energy og er som sådan tilknyttet Asnæs værket ved Kalundborg. Et af Danmarks største kraftværker. Foruden bioethanol fremstiller Inbicon også biobrændsel, foderpiller til landbrugsproduktionen og salt. Altsammen ud fra halm. Inbicon samarbejder også med førende danske enzymproducenter, som Novozymes og Danisco, idet enzymer danner grundlaget for fremstilling af bioethanol fra halm. Firmaet startede kommerciel produktion af bioethanol i år og er i gang med at udvide produktionen til USA, hvor potentialet for fremstilling af bioethanol er meget stort.
Masser af arbejdspladser
En rapport udgivet af den britiske tænketank, Bloomberg New Energy Finance for Novozymes konkluderer, at der er job til ca. en millon mennesker i transport og fremstilling af biobrændsel til EU. Jobbene er ovenikøbet fortrinsvios placeret i udkantsområderne, som i forvejen har problemer med at skaffe arbejdspladser.Ovenikøbet erstatter biobrændslet import af olie og gas, er CO2-neutral og bygger på affald, som i forvejen ligger ubenyttet hen på markerne i EU. Ca. en fjerdedel af affaldet fra markerne er nok til at erstatte 62 % af importen af fossile brændstoffer. Landbrugskyndige mener, at det er en fordel ikke at bruge alt landbrugsaffaldet tilbiobrændsel, da det også har en vigtig rolle i vedligeholdelsen af landbrugsjordens struktur og forhindrer udpining af jorden.
Biobrændsel koster
I øjeblikket vil det koste ca. fem kroner at lave en liter biobrændstof og da energiindholdet i biobrændstof er mindre end energiindholdet i olie og benzin er det nødvendigt at gange prisen med 1/2 for at få en pris, som kan sammenlignes med fossilt brændstof. Det vil sige, at biobrændstof svarende til energiindholdet i en liter fossilt brændstof vil koste omkring 7,5 kr. Med distributionsomkostninger m.m. betyder dette at prisen for biobrændstof skal reduceres med 1/2 - 3/4 før det bliver konkurrencedygtigt med fossile brændstoffer. Eller de fossile brændstoffer skal stige tilsvarende i pris, hvilket måske bliver den mest sandsynlige udgang. Producenterne af biobrændsel efterlyser mere statslig indblanding i form af tilskud til biobrændsel. I øjebikket får varmeværkerne ca. 700 kr. pr. ton halm ved afbrænding, mens halm til biobrændsel ikke får noget tilskud. En ligestilling her af afbrænding og fremstilling af bioethanol kunne måske være logisk. Til gengæld er der nu krav om et vist indhold af biobrændstof i fossile brændstoffer. Men en nedsættelse af produktionsomkostningerne ville fremmme udbredelsen af biobrændstof ganske betydeligt.
CO2 udledning
Bioethanol fremstillet af halm anslås at udlede en femtedel af det CO2, som en tilsvarende mængde fossilt brændstof udleder. Der er derfor en væsentlig CO2-gevinst at hente ved at erstatte fossilt brændstof med biobrændstof i transportsektoren. Ovenikøbet kan man udnytte de erfaringer, som er gjort med forbrændingsmotoren igennem de seneste mange år, i stedet for at udvikle et helt nyt motorprincip, som f.eks. i elbilen.
|