Boliger skal energimærkes
Der er ikke noget nyt i at boliger skal energimærkes ved salg, men det nye er, at fra den 1. juli 2010 skal energimærkningen være klar, når boligen sættes til salg
Af Søren Bach Rasmussen, 25-06-2010
Håb om større interesse for energiforbedringer
Det har i mange år været et krav at boliger skal energimærkes, men hidtil skulle energimærkningen først være klar, når handelsaftalen blev underskrevet. Det nye er at energimærkningen skal være klar før boligen sættes til salg. Der er tilsyneladende ikke krav om, at energimærkningen fremgår af salgsannoncen, men mærkningen skal være tilgængelig, når boligen annonceres til salg. Formålet er at give sælger større interesse for at lave energiforbedringer på boligen, før den sælges.
Energimærkning A-G
Boliger mærkes af en energikonsulent efter hvor meget energi der bruges til at holde boligen opvarmet til 20 grader gennem en "normalvinter" og hvor meget energi, der bruges til at holde boligen forsynet med varmtvand, samt flere andre faktorer. Mærkningen inddeles i skalaen A-G, hvor A er bedst. Normalt kan kun nybyggede lavenergihuse komme i A-kategorien, medmindre det gamle hus har gennemgået en større renovering eller ombygning.
Mulige energiforbedringer
Der er nogle energiforbedringer, som er mere oplagte end andre. De mest oplagte og nemme energiforbedringer er:
- Isolering af loft
- Hulmursisolering
- Udskiftning af termoruder til lavenergiruder
- Udskiftning af gammelt oliefyr (dette kan du få tilskud til, se nedenfor)
|