00
Opvarmning » -Opvarmning, invester meget og spar penge
Genvej til de enkelte projekter på denne side:
  1. Nyt oliefyr
  2. Nyt naturgasfyr
  3. Fjernvarme
  4. Elvarme
  5. Varmepumpe, jordvarme og luft-til-vand
  6. Træpillefyr
Genvej til de andre undersider:
  1. -Opvarmning, spar penge næsten gratis
  2. -Opvarmning, invester lidt og spar penge
  3. -Opvarmning, invester meget og spar penge

-Opvarmning, invester meget og spar penge


De projekter, som vil  kræve at du har håndværkere og måske specialister til arbejdet

1. Nyt oliefyr


Hvis du har et gammelt oliefyr, kan du spare flere tusinde kroner på at skifte fyret til et nyt og mere effektivt. Der står stadig mange oliefyr rundt om i de danske hjem, men efter olieprisens himmelflugt er der blevet færre af dem.

Oliefyrets dele
Et oliefyr består af:
  • en brænder
  • en oliekedel
  • en skorsten
Alle delene skal passe sammen, hvis forbrændingen i fyret skal være effektiv. Man kan skifte brænder og kedel hver for sig, men hvis ikke delene passer sammen til en effektiv udnyttelse af olien, får du en dårlig fyringsøkonomi. Brænderen er forholdsvis nem at udskifte, men hvis du stadig har en gammel kedel nytter det ikke så meget. Hvis ikke skorstenen passer til det øvrige anlæg risikerer du at få ødelagt skorstenen.

Er dit oliefyr mere end 15 år gammelt?
Så trænger det sikkert til en udskiftning. Nye oliefyr er langt mere effektive end de gamle, f.eks. stilles der nu krav om en nyttevirkningsgrad  på mere end 91 %

Køb et A-mærket oliefyr
Oliekedler er energimærket fra F til A, hvor A er de mest energieffektive. A-mærkede oliekedler er ofte også de dyreste. Bliv ikke forvirret over at mindstekravet til kedlers nyttevirkningsgrad er 91 %, men kedlerne i gruppe C og derunder har en årsvirkningsgran på mindre en 91 %. Det skyldes at årsvirkningsgraden ikke udregnes på samme måde som nyttevirkningsgraden.

Nye krav om regelmæssige eftersyn
  • Kedlen skal synes hvert femte år af en "godkendt teknisk ekspert"
  • Kedlen skal renses hvert år af en "godkendt teknisk ekspert" (nogle kedler kan dog renses af skorstensfejeren)
  • Når kedlen er mere end 15 år gammel skal hele varmeanlægget synes.
Du kan læse mere om de nye krav på www.sparolie.dk. Se link nedenfor.

Hvordan skal din fyringsøkonomi være i fremtiden?
Måske er oliefyr ikke den mest fremtidssikrede løsning. Olieprisen går op og ned og din varmeregning afhænger meget af udviklingen af oliepriserne på verdensmarkedet. Desuden er olie en fossil energikilde, som medvirker til klimaændringer. Derfor burde du overveje alternative fyringsanlæg, som ikke er så afhængig af olieprisen og er mere miljøvenlige, se listen over links nedenfor.

Læs mere:
Du sparer: www.sparolie.dk har et beregningsprogram, hvor du kan udregne din besparelse ved at skifte oliefyr

Til toppen af siden

2. Nyt naturgasfyr


I de 20 år, der er gået siden de første naturgasfyr blev installeret er der sket en stor udvikling på området og gasfyr i dag er langt mere effektive end tidligere. Hvis du har et gammelt gasfyr kan du spare flere tusinde kroner om året på at skifte fyret ud.

Åben og lukket forbrænding
Et naturgasfyr kan have enten lukket eller åben forbrændingskammer. Ved lukket forbrændingskammer hentes luften direkte udefra gennem et dobbeltrør eller to seperate rør ( vandrette rør, rør gennem taget eller rør gennem skorstenen ud til det fri), som også leder forbrændingsluften væk. Ved åben forbrændingskammer hentes forbrændingsluften fra det rum, hvor gasfyret står og forbrændingsluften ledes væk gennem skorstenen eller gennem et specielt aftræk. Det er gamle naturgasfyr, som har åbent forbrændingskammer og det er ikke længere lovligt, at få installeret et gasfyr med denne teknik.

Kondenserende gasfyr
De mest effektive gasfyr er såkaldte kondenserende gasfyr, som udover at udnytte energien ved afbrænding af gassen, også udnytter den energi, som frigøres, når vanddamp i afbrændingsluften fortættes til vand (kondenserer). Et kondenserende gasfyr trækker ca. 10-15 % mere varme ud af gassen i forhold til et almindeligt gasfyr. I dag er det kun lovligt at installere kondenserende gasfyr, fordi det er den eneste type naturgasfyr, som kan leve op til nutidens krav om effektivitet.

Vedligeholdelse af naturgasfyr
  • Gasfyr med åbent forbrændingskammer: Skal efterses hvert andet år.
  • Gasfyr med lukket forbrændingskammer: Skal efterses hvert tredje år.
  • Gasfyr med kondenserende kedel (hovedparten af fyrene): Skal  efterses mindst hvert andet år.
Derudover skal du holde øje med vandtrykket i dit centralvarmeanlæg, men det er ikke anderledes end andre centralvarmeanlæg.

Tilslutningspligt
Det kan være, at dit hus ligger i et område, hvor der er tilslutningspligt til naturgas. Der kan være forskellige undtagelser fra tilslutningspligten:
  • Hvis du er nødt til at udskifte væsentlige dele af dit varmesystem for at få naturgas
  • Hvis du er folkepensionist har du krav på, at blive fritaget for tilslutningspligt, hvis du søger om det
  • Hvis mere end 50 % af din bygnings energibehov dækkes af vedvarende energi.
  • Er dit hus i lavenergiklasse 1 eller 2 skal du have dispensation fra tilslutningspligten
  • Hvis dit hus skal rives ned inden for en kortere tid
  • Hvis dit hus ikke er beregnet til at blive opvarmet hele året (sommerhus)
Spørg din kommune om der er tilslutningspligt, hvor du bor. Bemærk at du ikke har pligt til at aftage naturgas, kun til at blive tilsluttet og betale den faste afgift.

Hvad koster det at fyre med naturgas?
Gasprisen følger olieprisen, men er typisk lidt lavere. Desuden er forbrændingen af gas mere effektiv end forbrænding af olie, så du får mere ud af gassen end du får ud af en tilsvarende mængde olie. Derfor er opvarmning med gas billigere end opvarmning med olie.

Miljø og naturgas
Naturgas er en fossil energikilde og er derfor med til at forværre klimaændringerne, når gassen afbrændes. Naturgas er dog ikke så slem som olie eller kul, fordi der er meget brint (H) i forhold til kul (C) i naturgas, som gør at der udledes mindre CO2 pr. energienhed dannet ved forbrænding (ca. halvt så meget CO2 som kul pr. energienhed). En anden ting, som ikke er umiddelbart indlysende: Naturgas skal ikke transporteres i tankvogne, som f.eks. olie, men transporteres i gas-ledningsnettet. På den måde sparer du miljøomkostningerne ved lastvognstransport.

Er der gas nok?
Det er jævnligt fremme i pressen, at gassen slipper op inden for en kort årrække. Seneste melding er, at der er gas nok til de næste ti år i Nordsøen. Vel at mærke på de felter, som i dag er i brug. Alternativet er, at importere gas fra Rusland eller andre lande i det østlige Europa, hvad der tilsyneladende er en lidt usikker affære. I Danmark har vi naturgaslagre, som kan udjævne svigt i leverancerne i kortere tid, så gasleverance fra det østlige Europa behøver ikke at være et problem. Seneste nyt er, at der er gjort nye, store fund af naturgas i Nordsøen. Det er dog tilsyneladende gas, som ligger meget dybt og derfor er svært og dyrt at udnytte. Om det bliver udnyttet afhænger meget af udviklingen i gasprisen. Udsigten til at naturgas bliver billigere er ikke stor.

Andre udnyttelser af gas
Du kan bruge gas til andet end centralvarme. Du kan bruge det til:
  • Madlavning. Gaskomfur til madlavning foretrækkes af  mange stjernekokke, fordi varmen fra et gasfyr er meget nem at styre.  Alle nye gaskomfurer slukker selv for gassen, hvis f.eks. en gryde skulle koge over og slukke for gasblusset og gaskomfurer kan i dag være meget avancerede med et væld af funktioner.
  • Tørretumbler: Gas kan bruges til at varme luften i tørretumbleren op. I forhold til en el-drevet tørretumbler sparer du omkring halvdelen af energiudgiften, -og får ovenikøbet tøjet hurtigere tørt.
  • Naturgas brændeovn eller naturgas pejs: Vil du have synet af åben ild sammen med strålevarmen fra ovnen er det en mulighed at installere en naturgas brændeovn eller en naturgaspejs. Udnyttelsen af gassen er dog lidt mindre i ovnene i forhold til et rigtigt gasfyr.

Læs mere:
Du sparer: Du kan spare 15-25 % af dit gasforbrug, hvis du skifter et gammelt gasfyr til et nyt. Herfra skal du trække udgifter til et nyt fyr, som typisk løber op i 35-40.000 kr. med installation, så tilbagebetalingstiden bliver 10-20 år.


 Til toppen af siden

3. Fjernvarme


Tilslutningspligt
Fjernvarme hører under det, som hedder kollektiv varmeforsyning og ligger dit hus i et område med kollektiv varmeforsyning er det slet ikke sikkert at du har noget valg om du vil være tilsluttet fjernvarmen eller ej. Fjernvarme findes kun i større eller mindre byområder på grund af at det kun kan betale sig at lave og vedligeholde et ledningsnet, hvis der er et vist antal aftagere af varmen. Der kan være forskellige undtagelser fra tilslutningspligten:
  • Hvis du er nødt til at udskifte væsentlige dele af dit varmesystem for at få fjernvarme
  • Hvis du er folkepensionist har du krav på, at blive fritaget for tilslutningspligt, hvis du søger om det
  • Hvis mere end 50 % af din bygnings energibehov dækkes af vedvarende energi.
  • Er dit hus i lavenergiklasse 1 eller 2 skal du have dispensation fra tilslutningspligten
  • Hvis dit hus skal rives ned inden for en kortere tid
  • Hvis dit hus ikke er beregnet til at blive opvarmet hele året (sommerhus)
Spørg din kommune om der er tilslutningspligt, hvor du bor. Bemærk at du ikke har pligt til at aftage fjernvarmen, kun til at blive tilsluttet og betale den faste afgift.

Prisen på fjernvarme
Fjernvarmeprisen varierer meget fra fjernvarmeværk til fjernvarmeværk, men prisen for at varme et gennemsnitligt hus er normalt lavere end prisen for at varme et gennemsnitligt hus op med oliefyr eller naturgas. Det har du selvfølgelig ikke meget glæde af, hvis du bor i et område med dyr fjernvarme, med sandsynligheden for, at du får forholdsvis billig fjernvarme er stor.

Mange forskellige typer fjernvarmeværker og ejerforhold
Økonomien i et fjernvarmeværk hænger sammen med, hvilken type fjernvarmeværk, det er og af ejerforholdene.
Typer af fjenvarmeværker:
  • Spildvarme fra affaldsforbrænding
  • Spildvarme fra kraftværksproduktion af el
  • Såkaldte barmarksværker med kombineret varme- og elproduktion. Opvarmnining kan være naturgas, biobrændsel, olie eller andet.
  • Fjernvarmeværker baseret på biobrændsel, som halm, træflis, biogas eller træpiller
  • Solvarmeanlæg bruges flere steder som supplement til anden fjernvarme.
Ejerskabet kan være:
  • Andelsselskab
  • Elselskab eller affaldsforbrændingsselskab
  • Kommuner
  • Private selskaber
Forholdet mellem fast afgift og forbrugsafgift
For at det overhovedet kan betale sig at spare på varmen er det vigtigt at de faste afgifter udgør så lille en del af fjernvarmeprisen, som muligt. Efterhånden som vores huse bliver bedre isoleret bliver forholdet mellem de faste udgifter og de variable udgifter til fjernvarmen vigtigere. Det er også baggrunden for, at huse i lavenergiklasse 1 og 2 er fritaget for tilslutningspligt. De faste udgifter til f.eks fjernvarme ville udgøre en alt for stor del af varmeudgifterne, fordi husenes energibehov er meget lavt.

Transmissionstab
Et fjernvarmeværk taber en væsentlig del af sin varme til omgivelserne. Transmissionstabet er typisk på 25 % af den energi, som bliver produceret på fjernvarmeværket. Transmissionstabet kan dog nedbringes ved udskiftning af ledningsnettet til bedre isolerede fjernvarmerør.

Tilslutning til fjernvarme
Dit varmesystem kan tilsluttes fjernvarmen på to måder:
  • Direkte tilslutning: Fjernvarmevandet fra fjernvarmeværket cirkulerer direkte i dine radiatorer. Ved et læk i en radiator eller et rør sender fjernvarmeværket store mængder varmt vand direkte ind i dit hus. Hvis der går lang tid inden du opdager lækken, kan der ske store skader på huset på grund af vand og varme.
  • Tilslutning via en varmeveksler: Vandet fra fjernvarmeværket cirkulerer kun i varmeveksleren og en begrænset mængde vand cirkulerer i dine radiatorer. Der kan stadig ske skader, men chancen for, at du opdager det er større, ligesom lækken er selvbegrænsende, da kun det vand, som cirkulerer i centralvarmeanlægget kan løbe ud. Til gengæld er der et vist varmetab i varmeveksleren, ligesom du er nødt til at have en cirkulationspumpe i anlægget med dertil hørende el-udgifter.
Varmt vand:
Der to typer af vandvarmere til fjernvarme:
  • Klassisk varmtvandsbeholder: En spiral i varmtvandsbeholderen opvarmer vandet og du har konstant 60-100 liter varmt vand i beholderen
  • Gennemstrømningsvandvarmer: Vandet bliver varmet op, når du tapper varmt vand efterhånden som vandet løber gennem vandvarmeren. Du har ikke noget varmespild ved at du konstant hat en større mængde varmt vand opbevaret i vandvarmeren. De forskellige fjernvarmeværker har forskellig politikmed hensyn til gennemstrømningsvandvarmere fordi de kræver at ledningsnettet har en vis kapacitet. Spørg dit fjernvarmeværk.
Afkøling af fjernvarmevandet
Fordi en dårlig afkøling af fjernvarmevandet betyder at fjernvarmeværket skal cirkulere en større mængde vand i ledningssystemet med dertil hørende større ledningstab og større udgifter til pumpning m.m., opkræver de fleste fjernvarmeværker i dag en afgift, hvis afkølingen af fjernvarmevandet f.eks. er under 25 grader. Du kan undgå denne afgift ved at justere dine radiatorer rigtigt. Få eventuelt hjælp fra fjernvarmeværket til det.

Læs mere:
Du sparer: Hvis du tidligere har haft oliefyr og skifter til fjernvarme, er det sandsynligt at din varmeudgift vil falde. Det adhænger dog meget af, hvor i landet du bor.

Til toppen af siden

4. Elvarme


Dyr opvarmning
Ren elvarme er en dyr måde at varme dit hus op på. Det skyldes at el er pålagt store afgifter. Et typisk elopvarmet hus bruger nemt 12.000 kWh om året til opvarmning, hvilket betyder en varmeudgift på 21.000 om året ved en elpris på 1,75  kr. pr. kWh. Der er en vis reduktion i elafgiften for huse, der er registreret i BBR, som elopvarmede og som bruger mere end 4.000 kWh om året, så den faktiske pris til opvarmning bliver lavere. Dansk fjernvarme regner med ca. 26.000 om året til at varme et "standardhus" op med oliefyr eller 21.000 til at varme et "standardhus" op med naturgas, så det er ikke givet, at elvarme er absolut dyrere end andre opvarmningsformer

Svært regnestykke om det kan betale sig at skifte opvarmningsform
Det er ikke så nemt at regne ud, om andre opvarmningsformer er billigere. Generelt er el-varme billig i etablering, men dyr i drift, hvor mange andre opvarmningsformer er dyre i etablering og billige i drift. Udgifterne afhænger derfor meget af, hvordan du indregner den nødvendige investering i et nyt varmeanlæg. Hvis du har elvarme nu og vil skifte til centralvarme, skal du have trukket varmerør og sat radiatorer op, foruden at du skal have installeret et fyr og måske have ny varmtvandsbeholder. Du kan prøve at regne ud med elsparefondens beregner,om der overhovedet er en besparelse, se link nedenfor, eller du kan kontakte dit el-forsyningsselskab, som ofte har en energirådgiver, som kan rådgive dig ud fra forholdene i dit hus.

Kombiner el-varme med andre opvarmningsformer
Ofte kan det være en fordel at kombinere elvarme med andre opvarmningsformer, som masseovn eller brændeovn og blot lade elvarmen være backup på tidspunkter, hvor du ikke har tid til at fyre med brænde.

Miljømæssig gevinst varer ikke evigt
Overgang til andre opvarmningsformer er næsten altid en miljømæssig gevinst, da produktion af el er forholdsvis miljøbelastende. Efterhånden som elværker går over til i højere grad at fyre med biobrændsel eller til vedvarende energikilder, som vindkraft, bliver denne gevinst dog mindre. I gennemsnit er 30 % af elektriciteten i Danmark produceret med vedvarende energi (2008).

Isoler huset først
Den hurtigste besparelse og bedste komfort opnår du ved at starte med at isolere huset og skifte vinduer til lavenergivinduer. Hvis du alligevel vil skifte varmeanlæg ved du bedre, hvor stort et varmeanlæg, du skal have, hvis du isolerer huset først.

Elvarme er ideelt til dit sommerhus
Til sommerhuse er el-varme ideelt, fordi det er nemt at styre, det kan frostsikre huset og det kan fjernstyres hjemmefra.

Andre måder at bruge el på er måske billigere
Måske er det relevant for dig at investere i en varmepumpe, som  er et avanceret el-opvarmningssystem. En varmepumpe er en slags omvendt køleskab, som henter energien til opvarmning fra gratis energikilder, som jorden udenfor dit hus eller fra luften udenfor. Varmepumpen drives af el, men da elektriciteten går til at drive varmepumpen og varmeenergien til dit hus hentes udenfor, er en varmepumpe i stand til at levere 2-3-4 gange så meget varmeenergi, som en tilsvarende elradiator med samme elforbrug.


Læs mere:
Du sparer:

Til toppen af siden

5. Varmepumpe, jordvarme og luft-til-vand


Hvad er en varmepumpe?
En varmepumpe er en slags omvendt køleskab, som er i stand til at hente varme ved lav temperatur og opkoncentrere varmen, så du kan varme dit hus op med det. De almindeligste varmepumper er:
  • Væske til væske: Jordvarme, henter varmen fra jorden, hvor sommerens solvarme gemmer sig
  • Luft-til væske: Henter varme fra udendørsluften og overfører varmen til centralvarmeanlægget
  • Luft til luft: Henter varmen fra udendørsluften og overfører den til et ventilationssystem. Systemet er ofte kombineret med en varmeveksler, som henter varme fra ventilationsluften indendørs. Nogle af disse systemer kan fungere som airconditionsystem om sommeren.

Kan jeg gøre min varmepumpe mere effektiv
En varmepumpe er i stand til at levere 2-5 gange så meget energi til varme, som du bruger til at drive varmepumpen i form af elektricitet. Har du mulighed for at hente varme fra steder, som har en højere temperatur end der, hvor du normalt ville hente varme til en varmepumpe, kan effektiviteten være højere. Du kan f.eks. hente varme fra din egen stald, din egen sø eller andre steder. Lægger du varmeslanger i en sø er varmepumpen billigere at etablere end et jordvarmeanlæg, men du skal søge om tilldelse til det på samme måde som til et jordvarmeanlæg

Vil min varmepumpe altid være lige effektiv?
Et jordvarmeanlæg er mere effektivt end et luft-anlæg, men er også dyrere at etablere. Effektiviteten af en varmepumpe afhænger i høj grad af ude-temperaturen. Jo koldere det er, jo mindre varme er der at hente udenfor og jo mindre effektiv er en varmepumpe. Varmepumpens effektivitet afhænger også af dit varmesystem. En varmepumpe fungerer bedst med et lav-temperatursystem, som gulvvarme, mens det kræver mere strøm at bringe temperaturen op til radiator-temperatur. Det er dog muligt at radiatorerne kan udskiftes til en type, som kan levere samme mængde varme ved en lavere temperatur.

Hvor meget plads kræver et jordvarmeanlæg?
Et jordvarmeanlæg til et almindeligt parcelhus kræver mellem 450 og 700 m2 jord til nedgravning af jordslanger.Er du heldig at bo tæt på vandet og har forholdsvis højt liggende grundvand er det muligt at du kan klare dig med et mindre areal, fordi vandet flytter varme rundt i jorden. Det afhænger dog af, hvordan din jordvarneinstallatør vurderer forholdene. Prøv eventuelt flere installatører, da de ofte har forskellig vurdering.

Hvilke tilladelser skal jeg have for at opsætte en varmepumpe?
Opsætter du en varmepumpe, som henter varme fra luften skal du ikke have nogen tilladelse, men du skal have tilladelse til at grave et jordvarmeanlæg ned i din have eller lægge det ned i en sø.

Hvordan med vedligeholdelsen?
Det anbefales at et luft-baseret anlæg efterses én gang årligt, men der er ikke nogen lovkrav. Et jordvarmeanlæg skal efterses én gang årligt af en uddannet fagperson. Levetiden af et anlæg er mellem 10 og 20 år.

Hvilke fordele er der ved en varmepumpe?
  • En varmepumpe passer stort set sig selv, bortset fra det årlige eftersyn, der skal ikke bestilles olie, brænde eller andet
  • En varmepumpe er billigere i drift end olie eller naturgas
  • En varmepumpe udleder via elkraftværket mindre CO2 end et olie- eller naturgasfyr udleder.
Hvilke ulemper er der ved en varmepumpe?
  • En varmepumpe er dyr i anskaffelse. Et jordvarmeanlæg er dyrest at etablere (men mest effektivt) og koster mellem 70.000 og 110.000 kr., et luft-til-vand anlæg koster typisk 60.000 til 70.000, mens et luft til luft anlæg koster 20.000. Den sidste pris afhænger dog meget af, om du har ventilationssystemet, varmeveksler m.m. i forvejen eller du også skal have det installeret.
  • En varmepumpe bruger strøm og er som sådan ikke CO2-neutral, fordi kraftværkerne udleder CO2. En varmepumpe udleder dog betydeligt mindre CO2 end et tilsvarende hus med ren elvarme. Efterhånden som kraftværkerne får afviklet brugen af fossile brændstoffer vil varmepumper udlede mindre CO2.
Hvor køber jeg en varmepumpe?
Der er to vigtige ting, du skal gå efter, hvis du vil købe en varmepumpe:
  • Installationen: Du skal gå efter en installatør, som er tilsluttet "Kvalitetssikringsordningen for varmepumpeinstallatører",som er en frivillig ordning. Så sikrer du dig, at du får en installatør, som er uddannet i dimensionering, installation og vedligeholdelse af varmepumper.
  • Varmepumpen: Skal helst være energimærket. Energistyrelsen har en liste over energimærkede jordvarme og luft-til-vand varmepumper, se link nedenfor. Der er ingen niveauinddeling af denne liste, som det kendes fra andre el-artikler. Luft-til-luft varmepumper skal være energimærket med niveaudeling i A-B-C osv., ligesom vaskemaskiner, tørretumblere og lignende.
Husk at isolere huset først
Som ved alle andre udskiftninger af varmesystemer er det vigtig at du sørger for at isolere huset bedst muligt, så dit varmesysten bliver dimensioneret rigtigt.

Bruger man også varmepumper i andre lande?
Man bruger i høj grad varmepumper i mange andre lande. I Sverige har næsten alle nybyggede huse en varmepumpe, normalt en luft-til-vand eller luft-til-luft varmepumpe (jordvarme er svær at lægge ned i store dele af Sverige). Brugen af varmepumper i Sverige hænger også sammen med, at elektricitet er billig i Sverige.

Læs mere:
Du sparer:  Hvis du har olie-eller naturgas kan du spare mellem 5.000 og 10.000 kr. om året på en varmepumpe. Hvis du har elvarme er besparelsen større.


Til toppen af siden

6. Træpillefyr


Billig opvarmning
Et træpillefyr brænder med træpiller og er nok den billigste opvarmningsform til centralvarmeanlæg. Til gengæld er et træpillefyr mere arbejdskrævende end oliefyr, naturgasfyr eller varmepumper.


Kombinerede fyr
Hvis du har adgang til billigt brænde, kan du få fyr, som kan brænde både med træpiller og brænde, et såkaldt stokerfyr. Hvis du vil fyre med andet end træpiller (f.eks olivensten, korn, kul og koks) skal du vælge et stokerfyr. Nogle af de alternetive brændsler afgiver en ubehagelig lugt, når de brænder, så du må lige tænke på naboerne i den forbindelse.

Er et træpillefyr brandfarligt?
Et træpillefyr er populært sagt et forfinet stokerfyr. I et stokerfyr forsynes brændkammeret med brændsel via en vandretliggende snegl eller stempel. I et stokerfyr er der en vis risiko for tilbagebrænding, så der er særlige krav til brandsikkerhedsforanstaltninger. I et træpillefyr føres træpillerne typisk fra træpillemagasinet til brændkammeret via en skråstillet fødesnegl, hvorfra pillerne falder gennem en slange til en faldskakt og videre til brændkammeret. Denne konstruktion nedsætter risikoen for "tilbagebrand" betydeligt. Et træpillefyr er ikke mere brandfarligt end et oliefyr eller et gasfyr.

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg gerne vil have et træpillefyr
  • Har du plads til et træpillefyr? Et træpillefyr skal bruge mere plads end andre centralvarmefyr. Du kan godt montere et træpillefyr i et fyrrum på 3-4 m2, men så skal du have plads til træpillerne et andet sted. Tænk over, hvordan du får træpillerne frem til fyrets magasin, når der skal fyldes på fyret.
  • Kan min skorsten bruges til et træpillefyr? Kontakt din skorstensfejer og få ham til at tjekke, om skorstenen kan bruges.
  • Hvor meget strøm bruger et træpillefyr? Et træpillefyr bruger el til motoren og til sneglen, som transporterer træpiller til brændkammeret. Træpillefyr skal være energimærkede, ligesom andre elektriske apparater, så du skal gå efter et A-mærket træpillefyr.
  • Støjer et træpillefyr? Et træpillefyr kan godt støje. Støjen kommer fra blæser og transportsnegl. Tænk på, hvor fyret skal stå. Hvis det skal stå i nærheden af soveværelset er det vigtigt at du vælger en støjsvag model.
  • Hvor stort et fyr skal jeg have? Et 12 kw fyr passer til en bygning på 175-250 m2. Som med alle andre udskiftninger af varmeanlæg er det vigtigt at du overvejer om du skal isolere huset bedre, så du måske kan undgå at købe for stort et fyr. Nogle træpillefyr har en dårligere fyringsøkonomi og soder, hvis de kører med væsentlig mindre kapacitet end de er bergnet til.
  • Hvor skal jeg købe et træpillefyr? Brug en installetør, som er tilsluttet KSO-ordningen (kvalitetssikringsordningen for installatører af solvarme-, solcelle- og biobrændselsanlæg). Se link nedenfor.
  • Hvad skal jeg se efter, når jeg skal finde et træpillefyr? Teknologisk Institut har en liste over typegodkendte biobrændselsanlæg, se link nedenfor. Ovnene på listen har fået et energimærke og et miljømærke. Hvert mærke er niveauinddelt fra F til A, hvor A er de mest effektive/udleder mindst.
Kan jeg købe et brugt træpillefyr?
Et træpillefyr skal i dag opfylde "Brændeovnsbekendtgørelsen" og det betyder, at der skal følge en prøvningsattest med fyret, som viser at fyret opfylder en række krav til lav forurening m.m. Hvis der ikke er en sådan prøvningsattest må skorstensfejeren ikke godkende fyringsanlægget og fyret må ikke tilsluttes.

Pasning af et træpillefyr
I fyringssæsonen skal du regne med, at magasinet ved fyret skal fyldes ugentligt, mens du kan nøjes med at fylde det en gang om måneden om sommeren. Derudover skal fyret renses jævnligt afhængig af, hvor automatiseret det er (renbørstning af kedelflader og rensning af forbrændingsrist, tømning for aske)

Hvor mange træpiller bruger et fyr?
En typisk familie i parcelhus bruger ca. 3 tons træpiller om året. 3 tons træpiller svarer til 1.500 liter olie.

Køb af træpiller
Du kan købe træpiller mange steder. En del firmaer, som leverer fyringsolie leverer også træpiller. Find en forhandler via internettet eller annoncer i lokalaviserne. Du skal være opmærksom på at kvaliteten af træpillerne kan variere. Er pillerne blevet behandlet hårdhændet kan der være op til 25 % smuld i sækkene. Smuld har lavere brændværdi, ligesom det kan give problemer  ved fyringsprocessen.

Køb stort ind
Jo større portioner, du køber af gangen, jo billigere kan du få træpillerne, så du skal tænke på, hvor, og hvor meget plads, du har til dem. Husk at de skal opbevares tørt ellers nedsættes brændværdien og pillerne kan klumpe sammen. Det billigste er, at købe pillerne i løs vægt, men det kræver at du har en silo eller et kælderrum, hvor pillerne kan ligge løst (og det støver!). Pillerne kan også leveres i "big bags" eller i plastsække med 16 eller 25 kg. Plastsækkene er det nemmeste og dyreste, og kan opbevares i carport, udhus eller endda udendørs.

Træpillefyr og miljøet
Fyring med træpiller er CO2-neutralt, fordi de træer, som er brugt til træpillerne har optaget lige så meget CO2 fra luften, som træet afgiver ved forbrænding. Hvis træpillerne er lavet af dansk træ er det ikke nogen trussel mod skovarealet, fordi skovarealet i Danmark i flere år har været stigende. Tværtimod støtter du skovindustrien og sikrer at den har ressourvcer til at vedligeholde og udvide skovarealet. Et træpilleefyr udleder lidt CO2 fra fossile brændsler ved, at det træ, som pillerne er lavet af, skal laves til spåner eller smuld, som skal pakkes og transporteres til dit hus. Desuden bruger pilleovnen lidt strøm, som heller ikke er CO2 neutralt. Alt i alt er det dog meget lidt CO2 fra fossike brændsler, der udledes fra træpiller, sammenlignet med et oliefyr.

Andre måder at fyre med træpiller
Du kan fyre med træpiller i en pillebrændeovn, hvis du gerne vil nyde synes af ilden fra forbrændingen. En pillebrændeovn er ikke så effektiv, som et pillefyr, men brænder mere jævnt end en almindelig brændeovn. Et magasin til en pillebrændeovn skal typisk fyldes hver tredje dag.
 
Læs mere:
Du sparer: Du kan spare ca. halvdelen af dine varmeudgifter i forhold til et oliefyr. Hertil kommer, at et nyt træpillefyr kan udnytte brændslet meget mere effektivt end et gammelt oliefyr, som ofte kun udnytter 65 % af brændværdien i olien. Et nyt træpillefyr kan have en virkningsgrad på 90-95 %.

Til toppen af siden

SEOP - Kymervej 34 - 4140 Borup - Mail: webmaster@sparenergiogpenge.dk