  |
|
|  |
-Opvarmning, invester lidt og spar penge
De projekter, som kræver, at du har lidt håndværksmæssig erfaring eller får en håndværker til at lave arbejdet |
1. Skift radiatortermostaterne
Radiatortermostater er en hel videnskab for sig, så måske er du nødt til at kontakte din VVS-installatør først. De vigtigste typer er:
- Almindelige termostatventiler: Føler lufttemperaturen omkring indløbsrøret til radiatoren og regulerer radiatorgennemstrømningen efter det.
- Returløbsventil: Sidder på radiatorens returløbsrør. Nogle gamle ventiler regulerer efter returløbsvandets temperatur og reagerer derfor meget langsomt på temperatursvingninger. Udskiftning af sådanne kan anbefales. Nyere ventiler reagerer på lufttemperaturen ligesom almindelige radiatorventiler og regulerer radiatorgennemstrømningen ved at skrue op og ned for gennemstrømningen i returløbsrøret.
- Termostatventil med fjernføler: Termostatventil, som regulerer radiatorgennemstrømningen efter en temperatur, som er målt et stykke væk fra radiatoren. Ideel til radiatorer, som står bag tykke gardiner eller under vinduer med kuldenedfald
Har du ikke termostatventiler endnu?
Hvis du slet ikke har termostatventiler på radiatorerne er det på høje tid.Termostatventiler sørger for at du kan udnytte gratisvarmen, f.eks. når solen begynder at skinne og varmer stuen op eller du tænder op i brændeovnen. Så tilpasser termostatventilen radiatorens varmeydelse, så temperaturen i rummet holdes konstant og du sparer varme.
Avancerede løsninger
Du kan få avancerede løsninger, som fjernindstillingselement, programmerbare ventiler og centraliseret varmestyring, men så skal du til en specialist
Hvor gamle er dine termostatventiler?
Har du termostatventiler på radiatorerne kan de måske blive mere effektive ved udskiftning. Danfoss har en oversigt over, hvordan deres termostater har set ud gennem tiden
Er din temostatventil mere end 20 år gammel trænger den til udskiftning. Nye radiatorventiler reagerer langt hurtigere på ændringer i temperaturen i rummet og er dermed mere effektive og økonomiske.
En radiatortermostat består af to dele:
- En radiatorventil, som sidder på fremløbs- eller returløbsrøret til radiatoren og regulerer vandgennemstrømningen gennem røret. I ventilen sidder der en pakdåse, som anbefales udskiftet ved skift af termostatelement (i pakdåsen sidder den stift, som altid sætter sig fast om sommeren).
- Et termostatelement, som måler eller føler den omgivende temperatur og påvirker ventilen, som igen regulerer vandgennemstrømningen i radatoren
Det er muligt at du kun behøver at skifte termostatelementet, men ofte er du også nødt til at skifte radiatorventilen. I så fald er det en opgave for en autoriseret VVS-installatør.
| Læs mere: |
|
| Du sparer: |
Hvis du slet ikke har termostatventiler på radiatorerne kan du spare 20 % på varmeregningen med termostatventiler |
|
2. Masseovn
Funktion
En masseovn eller stenovn fungerer ved at et kraftigt bål i ovnens brændkammer opvarmer en stor stenmasse. En masseovn har normalt såkaldt dobbeltcirkulation, hvor den varme luft fra bålet først føres ned i bunden af ovnen og derefter op langs indersiden af ovnens ydervæg inden den forlader ovnen til skorstenen. Dette er for at sikre maksimal varmeafgivelse til stenmassen i ovnen. Det følgende døgn eller mere afgiver ovnen varme til huset.
Hvordan får jeg en masseovn?
En masseovn opmures normalt i ildfaste sten og mursten på stedet af en såkaldt ovnsætter og det tager 1-3 dage. Der findes flere ovnsættere i Danmark. Der er også firmaer, som forhandler ovne, der er lavet af færdigstøbte elementer, blandt andet ovne importeret fra Finland, hvor masseovne er en gammel tradition. Fordelen ved elementovnene er, at de normalt fylder mindre og er hurtigere at sætte op. Til gengæld er den varmeakkumulerende evne måske mindre end i de andre ovne, men er stadig langt bedre end end almindelig brændeovn.
Gammel opfindelse
En masseovn er en flere hundrede år gammel teknik, som især har været udbredt i Rusland og Finland. Med tiden er der dog dukket flere nye typer op, ligesom en masseovn kan kombineres med en bageovn og i begrænset omfang med gulvvarme.
Effektiv forbrænding
Masseovne har ført en noget tilbagetrukket rolle i energidebatten, hvilket er synd, for en masseovn er en af de teknikker, som udnytter energien i træ bedst muligt. Desuden er teknikken simpel og kræver ikke avanceret styring eller avanceret elektronik. Virkningsgrader på 80-90 % er ikke usædvanligt.
Svanemærkede ovne kan ikke konkurrere med masseovne
En svanemærket brændeovn behøver kun at have en virkningsgrad på 73 % og ofte er den mindre, fordi du skruer ned for lufttilførslen til ovnen for ikke at få det for varmt i stuen. Når du skruer ned for lufttilførslen bliver forbrændingen dårligere, ovnen soder og udnytter ikke energien i træet så godt.
Ovnen skal afpasses efter huset
For at ovnen kan virke bedst muligt i huset er det vigtigt at afpasse størrelsen af ovnen, så den nogenlunde kan afgive varmemængden fra en optænding i løbet af 24 timer. Nogle ovnsættere reklamerer med såkaldte dobbelt-skins ovne, som er ovne med to lag murværk udvendig. På grund af det mellemrum, som der er nødt til at være mellem de to yderste lag, har de to lag murværk nærmest en isolerende virkning. Det betyder at:
- En stor del af varmen fra brændkammeret forsvinder op gennem skorsten i stedet for at blive afsat i ovnen
- Ovnen har svært ved at afgive den varme, som alligevel er afsat i ovnen over de næste 24 timer. I stedet vil det tage betydelig længere tid og det bliver svært at tilpasse ovnens varmeafgivelse til ændringer i den udendørs temperatur.
Sammenfattende betyder en dobbeltskins-ovn altså dårligere fyringsøkonomi, mere forurening og dårligere tilpasning til ændringer i vejret. Desværre er der lavet meget få målinger på masseovne, så der er ikke meget dokumentation for, hvilke ovntyper, som er de mest effektive.
Fordele
- Miljømæssige fordel: Træ er en fornybar og CO2 neutral ressource. Produktionen af træ i danske skove er stor nok til at dække det nuværende forbrug og lidt til, samtidig med, at det danske skovareal er stigende.
- En af de bedste udnyttelser af energien i træet. Bedre end svanemærkede brændeovne
- Begrænset arbejdsindsats til fyring. Især sammenlignet med en almindelig brændeovn. Du skal kun fyre en til to gange i døgnet. Når de sidste gløder i ovnen er brændt ud, lukkes ovnens spjæld og ovnen passer sig selv til der skal tændes op igen.
- Billigt brændsel. Nåletræ er velegnet til masseovne og er billigere end andet træ i forhold til energiindholdet i træet.
- Ren forbrænding. Fordi ovnen skal brænde med fuld lufttilførsel bliver temperaturen under forbrændingen så høj, at træet forbrænder fuldstændigt, bortset fra asken.
- Kan måske opvarme hele huset. Hvis du bor i et rimeligt velisoleret hus uden for mange lange gange og afsides værelser med lukkede døre, kan ovnen opvarme hele huset, som eneste varmekilde
- Behagelig opvarmning. Ovnen afgiver med en overfladetemperatur på 35-70 grader en behagelig varme, som fordeles til en stor del af huset. Varmen afgives jævnt fordelt over døgnet i modsætning til en almindelig brændeovn hvor hovedparten af varmen afgives, når der fyres i ovnen.
- God i kombination med centralvarme. En masseovn kan med fordel kombineres med centralvarme, hvor der er termostatventiler på radiatorerne
Ulemper
- Du kan ikke være væk i længere tid i fyringssæsonen. Ovnen kræver pasning én gang i døgnet, hvor du skal være hjemme i 2-3 timer ellers bliver huset gennemkoldt. Hvis man kombinerer ovnen med centralvarme har man dog ikke det problem
- Fjerntliggende rum er vanskelige at varme op. Hvis du har et hus med lange gange og afsides værelser med lukkede døre er du nødt til at kombinere en masseovn med centralvarme ellers kan det ikke lade sig gøre at opvarme de yderste rum..
- Dyr i anskaffelse. En masseovn er forholdsvis dyr i anskaffelse og kræver et speciet fundament eller en særlig forstærkning af gulvet på grund af sin store vægt (1-5 ton). Du kan nogen steder komme på kursus i at bygge din egen masseovn, hvilket kan billiggøre projektet.
- Opvarmning af huset tager tid. Hvis ovnen er kold og huset er koldt kan der godt gå en time eller mere fra du har tændt op til ovnen begynder at afgive varme af betydning.
Fyring i masseovn
Fyring i en masseovn er simpel og kræver stort set kun, at du lægger brænde i ovnen og tænder op. Måske skal du efterfylde med brænde en enkelt gang. Ovnen skal brænde med fuld lufttilførsel. Husk at det kræver energi at fjerne vand fra træ under forbrænding, så træet skal være så tørt, som muligt.
Du kan fyre med:
- Brænde fra skoven. Alt slags tørt træ kan i princippet bruges, men det er en fordel at bruge nåletræ, fordi det er billigt og brænder hurtigt ud uden gløder (så kan du hurtigt lukke for spjældet uden at tabe for meget varme gennem skorstenen).
- Andet rent træ. F.eks. rester fra produktion af trægulve, sålænge det drejer sig om ubehandlet træ
Du må IKKE fyre med:
- Malet og behandlet træ. Det kan give dannelse af dioxin og andre giftstoffer i ovnen og lugtgener for naboen. Desuden kan du risikere at din masseovn bliver ødelagt af det.
- Engangspaller. De er ofte behandlet med et imprægneringsmiddel (pentachlorfenol), som giver anledning til dannelse af dioxin. Du kan ikke se på pallen at den er behandlet. Pentachlorfenol er blevet forbudt i EU i 2009, så der skulle ikke være noget problem med nye paller.
- Papir eller andet med blå tryksværte. Blå tryksværte er baseret på kobberforbindelser og kobber virker som katalysator for dannelse af dioxin ved forbrænding
- Petrokoks. Petrokoks er et affaldsprodukt fra olieproduktionen og indeholder varierende mængde af svovl og tungmetaller. Det er ganske vist lovligt at fyre med petrokoks, men din nabo vil bestemt ikke blive begejstret på grund af lugtgenerne. Desuden risikerer du at ødelægge din masseovn med petrokoks.
- Affald: Ud over at det er ulovligt at fyre med affald, kan det give lugtgener for dine naboer og dannelse af dioxin og andre skadelige stoffer, ligesom din masseovn kan blive ødelagt af det
Dioxin er et af de giftigste stoffer, som kendes og er blandt årsag til at laks fra Østersøen skal behandles på en særlig måde, før de må spises.
| Læs mere: |
|
| Du sparer: |
90-100 m2 i et nogenlunde isoleret hus kan nemt opvarmes af en masseovn alene, så længe der ikke er for mange kringlede gange og ovnen står centralt placeret i huset. Udgiften til brænde vil i så fald udgøre 2.000 - 4.000 kr. alt efter, hvor du får brændet fra. Ved kombination med centralvarme er det realistisk, at varmen fra en masseovn kan erstatte mindst halvdelen af varmen fra centralvarmeanlægget. |
|
3. Brændeovn
Bedre end sit rygte
Brændeovne har været udskældt i lang tid for at være ansvarlig for en stor del af partikelforureningen i luften. Der er dog grund til at være kritisk over for dette angreb på brændeovne. Partikler fra brændeovne sidestilles i angrebet med partikler fra dieselmotorer i farlighed og det er ikke givet, at det er sådan. Blandt andet er partiklerne meget forskellige i størrelse. Partikler fra dieselmotorer er ultrafine, mens partikler fra brændeovnsrøg er langt større.
Miljømæssige fordele
Forudsat at du fyrer korrekt, er der miljømæssige fordele ved brændeovne:
- Træ er som brændsel CO2 neutralt, fordi træet har optaget samme mængde CO2 fra luften, som det afgiver ved forbrænding.
- Skovarealet i Danmark er stigende og der er overskudsproduktion af træ. Brug af brænde til opvarmning er derfor brug af en fornybar ressource og støtter økonomien i skovene. Hvis træet ikke blev udnyttet i en brændeovn ville det i stedet rådne op i skoven, og afgive samme mængde CO2, som ved forbrænding.
- Varmen i træet bliver udnyttet direkte i dit hus. Hvis det blev udnyttet til f.eks. fjernvarme ville der være et tab i fjernvarmenettet på ca. 30 % før varmen nåede frem til dit hus.
Andre fordele og ulemper
Udover de miljømæssige fordele er der både fordele og ulemper ved en brændeovn i forhold til andre opvarmningsformer:
Fordele:
- Billig opvarmning. Prisen på opvarmning afhænger meget af, hvor du får brændet fra.
- Nye ovntyper giver en bedre forbrænding, og dermed en bedre udnyttelse af brændet.
- Kan nemt kombineres med centralvarme med termostatventiler
- Kan være et elegant møbel og er ofte forsynet med glasrude til ilden , der giver hygge i stuen.
Ulemper:
- Du kan nemt købe en brændeovn, som er for stor. Dermed har du svært ved at styre forbrændingen i ovnen og skruer ned for trækken, så forbrændingen bliver dårlig
- En brændeovn er forholdsvis arbejdskrævende, da der både skal hentes brænde hjem til huset og brændet skal saves og flækkes, hvis ikke man køber det færdigt. Desuden skal brændet bæres ind, når der skal fyres og ovnen skal tømmes for aske og glaslågen skal renses. Når der fyres i ovnen skal lufttilførslen tilpasses med jævne mellemrum, så ovnen brænder rent uddn at varme for meget. Det er selvfølgelig en smagssag om du ser dette som en ulempe eller som kreativ fritidsbeskæftigelse.
- En brændeovn kan dårligt fungere, som eneste opvarmningsform da du er nødt til at være hjemme, når der fyres.
- En brændeovn varmer kun, når der fyres. Bor du i et hus, som er bygget af lette materialer vil temperaturen hurtigt ændre sig, når brændeovnen er brændt ud. Bor du i et murstenshus med tunge vægge vil temperaturen være lidt mere stabil.
Typer af brændeovne
Der findes mange forskellige typer af brændeovne og hvis du står for at købe en brændeovn er det bedst at besøge en brændeovnsforhandler, som har mange forskellige modeller af brændeovne udstillet.
Skorstensfejeren skal syne din nye brændeovn
Opstiller du en ny brændeovn skal du kontakte skorstensfejeren, som skal godkende ovnen inden den tages i brug. Du skal også have fejet skorsten og røgkanalerne i ovnen een gang om året. Måske oftere, hvis skorstensfejeren finder det nødvendigt.
Krav til brændeovne
Fra 1. juni 2008 må der kun opstilles brændeovne, som opfylder Miljøstyrelsens krav om partikeludledning. Dette skal dokumenteres med en prøvningsattest, som skorstensfejeren skal se ved godkendelse af brændeovnen.
Fyr med rent træ
En af årsagerne til brændeovnenes dårlige ry er, at nogle brændeovnsejere fyrer forkert eller med forkert brændsel i ovnen. Der er flere årsagertil problemer med brændeovne:
- Du fyrer natten over ved at lukke helt eller delvist for lufttilførslen: Dårligt lufttilførsel giver dårlig forbrænding, som igen giver dårlig fyringsøkonomi og lugtgener for naboen.
- Du fyrer med vådt træ: Vådt træ giver dårlig fyringsøkonomi og lugtgener for naboen, fordi meget af energien i træet skal bruges på, at fordampe vandet i træet. Desuden kan det give løbesod i skorstenen, som er svær at komme af med igen. Også selv om der bagefter kun fyres med tørt træ.
- Du fyrer med træpaller: Paller er ofte imprægneret med et stof (pentachlorfenol), som giver anledning til dannelse af dioxin ved forbrænding. Du kan ikke se på pallerne, at de er behandlet, fordi de ser ud som ubehandlet træ. Pentachlorfenol er dog netop blevet forbudt på EU-plan (2009), så der skulle ikke være noget problem med nye paller.
- Du fyrer med papir med blå tryksværte: Blå tryksværte indeholder kobberforbindelser, der virker som katalysator for dannelse af dioxin under forbrændingsprocessen.
- Du fyrer med petrokoks: Petrokoks kan købes mange steder i Danmark og udlandet. Petrokoks er et affaldsprodukt fra olieproduktionen og indeholder varierende mængder svovl og tungmetaller. Petrokoks kan nemt brænde natten over, men det er et miljøfarligt og ildelugtende brændsel, som du skal undgå.
- Du fyrer med affald: Fyring med affald er, udover at være ulovligt, også miljøfarligt og giver lugtgener for naboerne.
Dioxin er et af de giftigste stoffer der findes og er blandt andet fundet i laks fra Østersøen. At dømme ud fra skorstensfejernes opgørelser er det kun et fåtal af brændeovnsejerne, som fyrer med forkert brændsel eller fyrer dårligt.
Andre brændeovnstyper
Der findes også andre typer af brændeovne, som er mere eller mindre effektive til udnyttelse af træets brændværdi, lige fra de åbne pejse med dårlig fyringsøkonomi til pejseindsatse og egentlige kakkelovne, som har forholdsvis god fyringsøkonomi.
| Læs mere: |
|
| Du sparer: |
Det afhænger meget af, hvor meget du fyrer og hvad du betaler for dit brænde, men brændefyring er normalt markant billigere end olie- og gasfyring. |
|
4. Solvarmeanlæg
40.000 solvarmeanlæg i Danmark
Der findes omkring 40.000 solvarmeanlæg i Danmark og der kommer hele tiden flere til. De fleste anlæg bliver brugt til opvarmning af vand om sommeren, men man kan også få anlæg, som supplerer rumopvarmningen.
Funktion af et anlæg til varmt vand.
Et solvarme anlæg er forholdsvis simpelt. En solfanger på taget opvarmer væsken i solfangeren og den varme væske pumpes ned i varmtvandsbeholderen, hvor en spiral afgiver varmen til vandet i varmtvandsbeholderen. Vandet i varmtvandsbeholderen kan blive både 80 og 90 grader varmt, men en skoldningssikring tilblander koldt vand til vandet, når du tapper vand fra hanen, så det varme vand højst kan blive 65 grader varmt, når det kommer ud af vandhanen. Varmtvandsbeholderen er normalt på 2-300 liter og kan sagtens leverer varmt vand natten over, hvis blot ikke hele familien går i bad om aftenen efter at solen er gået ned.
Når der ikke er sol nok
En ekstra spiral i varmtvandsbeholderen kan tilsluttes centralvarmeanlægget til supplerende opvarmning af vandet, de dage, hvor der ikke er tilstrækkelig solvarme. Vil du slukke helt for fyret kan der også sættes en elektrisk varmespiral i. Den ekstra spiral opvarmer normalt kun de øverste 70-100 liter vand i beholderen for at begrænse brugen af anden varme mest muligt. Husk at slukke el-spiralen om vinteren, da der ellers er risiko for at el-spiralen overtager opvarmningen af vandet i stedet for centralvarmen, når ikke der er solvarme nok. El-varme er absolut den dyreste opvarmningsform.
Funktion af et kombinationsanlæg
Et kombinationsanlæg har typisk tre følere til styring af cirkulationen i anlægget:
- En føler i solfangeren
- En føler i bunden af varmtvandsbeholderen
- En føler i centralvarmekredsen før varmeveksleren til solvarmen
Et kombineret anlæg fungerer som regel på den måde, at først opvarmes det varme vand til f.eks. 50 grader. Derefter skifter en ventil i anlægget,således at solvarmen går til rumopvarmning. Et kombineret anlæg kræver et større solfangerareal på taget.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelsen er forholdsvis nem og afhænger af solvarmeanlæggets type. Leverandøren af anlægget leverer en vedligeholdelsesvejledning. Et solvarmeanlæg skal frostsikres og normalt bruges propylenglykol til frostsikring. Propylenglykol er ikke giftigt. Etylenglykol, som bruges til kølervæske i biler egner sig ikke til solvarmeanlæg, fordi etylenglykol er giftigt og der kan i uheldige situationer ske sammenblanding med brugsvand.
Kogning i solfangeranlægget
I forbindelse med strømsvigt eller manglende brug af varmt vand, kan det ske at væsken i solvarmeanlægget koger. Hvis det sker mere end en gang skal du skifte væsken i solvarmeanlægget, da propylenglykol kan klumpe ved kogning og kan blokere cirkulationen i anlægget.
Solvarmeanlæg i kombination med rumopvarmning mangler lagerkapacitet
Solvarmeanlæg, som også skal levere varme til huset, har det problem at varmen fra solen ikke kan lagres. Når solen skinner og solfangeranlægget leverer varme, er der ikke det store behov for rumopvarmning.
Godt til gulvvarme
Lidt bedre ser det ud, hvis solfangeranlægget kombineres med gulvvarme, f.eks. gulvvarme i badeværelset, fordi et betongulv har en vis lagerkapacitet for varmen.
Kan det betale sig?
Installation af et solvarmeanlæg kan især betale sig økonomisk i følgende situationer:
- Hvis du står for at skulle skifte varmtvandsbeholder eller fyringsanlæg ud.
- Hvis du fyrer med fastbrændsel, som pillefyr eller masseovn kan det betale sig økonomisk og arbejdsmæssig, fordi du undgår at fyre i sommerperioden for at få varmt vand.Pillefyr udnytter brændslet bedst, hvis det kører med forholdsvis høj ydelse, det vil sige at fyring om sommeren ikke er optimalt.
Et solvarmeanlæg kan sikkert også betale sig i følgende situationer, men du er nødt til at regne lidt mere på det:
- Har du olie- eller gasfyr kan du slukke helt for fyret i sommerperioden, spare brændsel og forlænge fyrets levetid. Om du mener at det kan betale sig afhænger meget af, hvordan du forventer at olie- eller gasprisen udvikler sig.
- Har du swimmingpool er et solvarmeanlæg en oplagt måde at opvarme vandet på.
Skal jeg kun have varmt vand, eller skal jeg også have rumopvarmning?
Det kan der ikke gives noget klart svar på. Det afhænger af, om du vil have den ekstra komfort, som f.eks. gulvvarme i bade værelset giver om sommeren. Rent fyringsøkonomisk sætter du ikke noget til ved et kombinationsanlæg, fordi solvarmen er gratis og bruger begrænset mængde elektricitet, men det koster noget at investere i et lidt større anlæg.
Hvor stort skal mit anlæg være?
Tommelfingerreglen er 1-1,5 m2 solpanel pr. person til varmt vand. Er man fire personer i huset skal man regne med 4-6 m2 solpaneler og en varmtvandsbeholder på 200 liter. Skal det levere en større del af husets varmebehov skal det være væsentligt større, men så er der risiko for, at anlægget koger over om sommeren, når der ikke er brug for opvarmning. En løsning på dete er, at bruge solvarmeanlægget til opvarmning af en swimmingpool.
Brug installatører med kvalitetssikring
Solvarmebranchen har en kvalitetssikringsordning, hvor Teknologisk Institut blandt andet laver stikprøvekontrol af de installerede anlæg. Kvalitetssikringsordningen er din garanti for, at der er brugt godkendte komponenter (komponenter godkendt af Teknologisk Institut eller den fælleseuropæiske ordning Key Mark) og at anlægget iøvrigt er udført omhyggeligt. KSO-ordningen er en frivillig ordning.
Også til fjernvarme
Det kan nævnes at solvarme også bruges i Danmark på nogle fjernvarmeværker. Faktisk ligger verdens største solvarmeanlæg på 18.000 m2 solfanger på Ærø og forsyner Marstals beboere med 30 % af fjernvarmen.
|
I de sydeuropæiske lande har næsten alle huse solvarmeanlæg på taget. Her fra Cypern.
|
Solvarmeanlæg i de sydeuropæiske lande er normalt ikke placeret særligt diskret. Måske fordi varmtvandsbeholderen er anbragt sammen med solpanelerne på taget, fordi der ikke er risiko for frost. Så slipper man for at have beholderen indendørs
|
|
Enkelte steder er anlæggene anbragt mere skjult
|
|
|
|
| SEOP - Kymervej 34 - 4140 Borup - Mail: webmaster@sparenergiogpenge.dk |
|