00
Haven » -Haven, invester meget og spar penge


Genvej til de enkelte tips:
  1.  Køb en robot-plæneklipper
Genvej til de andre undersider:
  1. -Haven, spar penge næsten gratis
  2. -Haven, invester lidt og spar penge
  3. -Haven, invester meget og spar penge

1. Køb en robotplæneklipper


Hvordan finder den græsset?
En robotplæneklipper kan kun udkonkurreres af en håndskubbet cylinderplæneklipper i energiforbrug og hvis du medtager dit eget energiforbrug er robotplæneklipperen suveræn. Normalt skal du grave et kabel ned rundt om græsplænen for at fortælle plæneklipperen, hvor græsset stopper, men på det sidste er der kommet robotplæneklippere frem med såkaldt græsdetektor, hvor du ikke engang har besværet med at grave kabel ned. Robotplæneklipperen finder selv græsset. Om den så kan skelne mellem græs og staudebed melder historien ikke noget om. Robotplæneklipperen med græsdetektor klipper kun plæner op til 400 m². Er din plæne større må du i gang med spaden til kablet.

Computerstyret klipning
Robotplæneklipperen er udstyret med en computer, som styrer klipningen. Den foregår ikke i baner, men i stjerner eller spiraler i sindrige køremønstre. Klipningen foregår hele tiden, så der er ikke synligt græsafklip på plænen.

Tyverialarm og hurtigstop

Da robotplæeklipperen kan være fristende for svage sjæle er den udstyret med en tyverialarm, som går i gang, hvis plæneklipperen bliver løftet op. Desuden er der en sikkerhedsanordning, som stopper kniven, hvis børn og andre nysgerrige begynder at pille ved maskinen.

Ring til din plæneklipper
Robotplæneklipperne bliver mere og mere avancerede. Nogle af dem kan du ringe til, når de skal startes og nogle er udstyret med GPS. Mange af robotplæneklipperne kan programmeres til at starte på bestemte tidspunkter. Støjniveauet er så lavt, at mange kan køre om natten uden at genere nogen.

Hvor får den energi fra?
En robotplæneklipper er udstyret med lithiumbatterier, som lades op ved en dockingstation, som er sluttet til lysnettet. Enkelte plæneklippere lades også op med solceller som supplement. Nogle plæneklipperen finder selv dockingstationen, hvis batteriet er ved at løbe tør for strøm, andre må du selv hente ude på græsset, når de løber tør for strøm.

Dyr anskaffelse
En robotplæneklipper koster mellem 10.000 og 30.000 kr. afhængig af modellen

 Læs mere:
 Du sparer:  Pengemæssigt sparer du nok ikke noget, fordi robotten er dyr i anskaffelse. Komforten og tidsbesparelsen er dog stor, fordi du ikke skal bekymre dig om at slå græs mere.

Til toppen af siden

SEOP - Kymervej 34 - 4140 Borup - Mail: webmaster@sparenergiogpenge.dk